Kierkegaard: Del 1 – De Konservative?
”Jeg tænker, Kierkegaard måske ville have sagt: ”Tvivlens spejl gør altid ondt!” Med reference til det “spejl” Spidsborgeren spejler sig i og opdager, han ikke kan lide det, han ser og samtidig erkender, at han ikke kan slippe væk fra sig selv…”
Kierkegaard: Del 2 – Hvad kunne det sagte indikere?
”Hvis vi ser på de konservatives fremlæggelse i skolesagen den 24. januar ude i Ravnsborghallen, og hvis vi spoler tiden tilbage til 1814… Havde vi så haft en folkeskole i dag, hvis vi i 1814 havde bedrevet ”Nødvendighedens politik?” I 1814 havde politikerne en vision og et fremsyn, der sagde, at alle danskere skulle lære at læse og skrive. Derfor besluttede man sig for at oprette folkeskolen for alle, ikke kun for de riges børn eller dem, der boede de rigtige steder, men for alle. Det var både dyrt og kunne synes umuligt, specielt i lyset af den statsbankerot den danske stat havde gennemført i januar 1813.”
Nu har vi spejlet os i tvivlens spejl, vi har erkendt, at det er absurd. Vi har også erkendt, vi ikke kan slippe væk fra det absurde – Med andre ord har vi opdaget, at vi reelt set ingen beslutninger har truffet selv… Vi har opdaget, vi har ladet os styre af ”Nødvendighedens politik.” Vi har også opdaget, at vi ikke kan slippe væk fra ”Nødvendighedens politik,” så nu kan det hele være lige meget… Om vi beslutter A eller B, vil vi fortryde det. Vi er plaget af fortvivlelse over vores valgs meningsløshed, for det hjælper jo ikke noget alligevel, det er absurd. Vi er blevet bevidste om vores valg, men fortvivlet over, vi ikke kan få lov til at udvikle det, vi gerne vil… derfor træffer vi ingen forpligtende valg, men vælger ud fra hvad vi ønsker lige her og nu… Vi iscenesætter os selv i forskellige roller i forhold til det, vi hver især vil opnå…
Nu skal vi vælge det absurde til! Vi skal ikke lade som om, det ikke er absurd, og vi skal ikke lade det absurde ophæve vores beslutningers betydning ved at sige: ”Det kan jo være lige meget, hvad vi beslutter, udfaldsrummet er jo det samme, nemlig fortrydelsen”… Det er næsten som, når vi arbejder med paradokser, både i forhold til personlig udvikling, men også i forhold til professionelle fællesskaber… Paradoks kommer af græsk paradoxos (para- og doxa) – PARA er det modsatrettede og DOXA er en slags regelsæt, som er naturlige, og som derfor ikke er nødvendige at diskutere, og et hvert felt (gruppe) har en slags naturligt regelsæt… Noget, der ikke er nødvendigt at diskutere, kan betegnes som sund fornuft (i det felt vi bevæger os i) Så PARA – DOXA er det modsatrettede sund fornuft… Så det, der er sund fornuft i det ene felt, kan godt være det modsatte i det andet felt. Er det forståeligt? Nej… Så er vi på rette vej?…
Sandhed og klarhed er to komplementære begreber – Niels Bohr sagde: ”Sande er kun de tanker, der ikke forstår sig selv” – Måske var han med på ideen om, at den fremtidige oplysningstid handler om, at alle skal belyse et givent objekt, for at billedet kan blive så sandt som muligt, så hvis han valgte at beskrive det så klart, at alle blev overbevist, så ville vigtig information måske gå tabt, og det ville gøre, at det ville blive mindre sandt. 🙂
Vi skal vælge det absurde til. Livet er absurd, og derfor skal vi vælge livet til! Vi skal nå dertil, hvor vi træffer vores beslutninger ud fra, at livet er en gave. Vi skal stå ved vores valg, og vi skal leve vores liv her på vores smukke Lolland på baggrund af vores valg… Det liv, vi lever, skal være autentisk, engageret, moralsk og meningsfuldt, uden skjulte dagsordner, hverken for os selv, vores nærmeste eller vores omgivelser… Vi skal forpligte os over for os selv, vores familie, vores arbejde og vores samfund. Vi skal vælge at deltage i vores samfund… Vi skal bygge det samfund, vi selv ønsker at være en del af, og af den grund skal vi væk fra ”Nødvendighedens politik” fra del 1 og del 2, og så skal vi til at føre en positiv politik.
Det virker ulogisk, og det virker på mange måder modsatrettet vores sunde fornuft, men som jeg ser det, så er det, det der skal til. Hvis vi fortsætter den kurs, vi har med ”Nødvendighedens politik” og sparer, så de penge vi har at drive kommune med rækker, så har vi ikke bare lukket alle landsbyer i kommunen, vi har med stor sandsynlighed også lukket både Nakskov og Maribo, og så er der kun industri tilbage og en hurtig togforbindelse, der kan fragte arbejderne herned – Måske emne til en dystopisk roman?… Vi kan ikke vente på, at udligningen bliver ændret, vi må aktivt gøre noget andet, end det vores folkevalgte har gjort siden kommunesammenlægningen… Vi kan ikke spare os ud af krisen, det har vi prøvet…
Einstein: ”Definitionen på sindssyge: At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.” Det er på tide, der sættes en anden retning i Lolland Kommune – ”Nødvendighedens politik” (Lukning og besparelser) virker fortsat ikke – Nu er det tid til ”Positiv politik”.
Hannah Arendt filosof, elev af Heidegger og Jaspers. Betegnede sig selv som politisk teoretiker og var inspireret af eksistentialismen.
Jeg har et lille citat fra Arendts to essays: ”Om sandhed og løgn i politik,” der måske samler noget af ovenstående meget godt… På side 24 i ovenstående titel står der: “det er rigtigt, at enhver række af begivenheder set i bakspejlet – det vil sige i et historisk perspektiv – fremstår, som om det ikke kunne være gået anderledes, men dette er en optisk eller rettere en eksistentiel illusion: Intet kunne nogensinde ske, hvis virkeligheden ikke per definition udryddede alle de andre muligheder, der oprindeligt var iboende til stede i enhver given situation”
Hvis vi vender Arendts sætning om og bruger den til at perspektivere, hvad det er, vi skal lige nu… Så handler det om, vi skal tage ansvar for, hvilket samfund vi ønsker at bo i… Vi skal aktivt vælge, hvilke muligheder vi ønsker at udrydde, og hvilke muligheder vi ønsker at satse på… og på den måde påvirke den virkelighed vi lever i! Væk med ”Nødvendighedens politik,” som er et udtryk for magtesløshed og ind med ”positiv politik” som er aktiv handling for et bedre Lolland!
Jeg vil slutte med at citere Lars Buhls debatoplæg fra Folketidende den 17. marts: ”Nødvendighedens lov – Fortsat folkeskole i Horslunde og Holeby”: ”Efter min overbevisning har alle børn ved skolestart krav på at blive undervist og passet i nærområdet, når muligheden er til stede. Det er den her, og den mulighed skal bevares for fremtiden. Det er ikke kun et spørgsmål om indlæring, men i lige så høj grad et spørgsmål om udvikling af sociale kompetencer, når vi taler om nærhed i undervisning, men så sandelig også den daglige leg i det bopælsmiljø, børnene vokser op i.” Lars slutter med: ”Vi bruger alle begrebet ”Fra vugge til grav” i forståelsen af den verden, vi lever og arbejder i. Begår Lolland Kommune historisk overgreb ved at nedlægge specielt skolen i Horslunde, når den lægger den skoleudvikling i graven, som Reventlow lagde i vuggen i sit nærområde for mere end 200 år siden?”
Jeg er sikker på, hvis vi stopper op, spoler tiden tilbage, præcis som i beslutningen om færgerne, taler sammen (for det har vi ikke gjort), oprigtigt lytter til hinanden (for det har vi heller ikke gjort), så kan vi sammen skabe det Lolland, vi alle ønsker at leve og bo på, både nu og i fremtiden…
Karsten (Privatperson)
