Hørings forløb

Her vil materialet vedr. den forestående høring blive lagt ud, ligesom forløbet omkring høringsperioden vil blive beskrevet her.


28. februar 2023 – Dagsorden til Byrådsmøde

Så er dagsordenen til byrådsmødet den 28. februar 2023 landet hos offentligheden. Mødet afholdes i Nakskov Biblioteks mødesal, Søvej 6, 4900 Nakskov

Procesplanen er på som punkt 3 og slut på punktet står der:

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget , 9. februar 2023, pkt. 4:

Godkendt som indstillet.

Afsnit hvor ”vedtægtsændring” nævnes er fejlagtigt medkommet i sagsfremstillingen. Vedtægtsændring behandles i en særskilt sag på næste udvalgsmøde.
Den af skolenedlæggelser afledte anlægs og driftsøkonomi behandles i en efterfølgende sag.

Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 23. februar 2023, pkt. 5:

Indstilles godkendt med Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger.

Vi må formode de potentielle skolelukninger sendes i høring efter byrådsmødet, hvilket betyder høringsmaterialet vi være tilgængeligt fra onsdag den 1. marts på Lolland Kommunes sider.

Vi samler selvfølgelig materialet og lægger det ud her på #NOKerNOK siden. Hvor vi også kommer med hjælp, råd og vejledning til, hvordan man skriver et vedkommende og vægtigt høringssvar.


Ud over de skriver byrådet træffer beslutning i maj 2023 i teksten, men i procesplanen først andenbehandler 21. juni 2023, så er der ikke så meget at sige til den plan… Nu skal der findes argumenter for, at der skal ligge et skoletilbud i Horslunde… Det må være planen fra nu af!

09. februar 2023 – Dagsorden til Børne- og skoleudvalgsmøde

Punkt 4: Forslag til tids- og procesplan for den videre proces om nedlæggelse af skolerne i Horslunde Landsbyordning og Holeby Landsbyordning.

Forslag til tids- og procesplan:

På baggrund af de drøftede rammer for processen på Byrådets møde i januar, fremlægges følgende forslag til endelig procesplan. Den del af processen, der vedrører vedtægtsændringen, bliver kun aktuel, såfremt Byrådet i maj 2023 måtte træffe endelig politisk beslutning om skolenedlæggelserne:

  • 24/1-23: Byrådet førstebehandlede forslag om skolenedlæggelse og besluttede at offentliggøre det samt sende det til udtalelse i berørte skolebestyrelser.
  • 9/2-23: Børne- og Skoleudvalget behandler sag om tids- og procesplan og indstiller den til videre behandling i Økonomi og Erhvervsudvalget og efterfølgende Byrådet.
  • 23/2-23: Økonomi og Erhvervs Udvalget behandler sag og tids- og procesplan og indstiller den videre behandling i Byrådet
  • 28/2-23: Byrådet behandler sag om godkendelse af tids- og procesplan.
  • 1/3-23: Forslaget om skolenedlæggelserne offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Forslaget offentliggøres på www.lolland.dk og på Holeby Landsbyordnings og Horslunde Landsbyordnings hjemmesider. Fristen for indsigelser oplyses til 26. april 2023. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler, sendes forslaget samtidig med offentliggørelsen til udtalelse hos skolebestyrelserne for Holeby Landsbyordning, Horslunde Landsbyordning, Rødby Skole, Maribo Skole, Søllested Landsbyordning, Specialskolen, Byskolen og Stormarksskolen. Fristen sættes også her til 26. april 2023.
  • Marts-april 23: Periode med offentliggørelse af forslag til skolenedlæggelser og behandling af forslaget i skolebestyrelserne.
  • 8/6-23: Børne- og Skoleudvalget behandler de indkommende indsigelser samt udtalelser fra skolebestyrelserne.
  • 14/6-23: Økonomi og Erhvervs Udvalget behandler forslaget, herunder de indkommende indsigelser m.v. samt udtalelser fra skolebestyrelserne.
  • 21/6-23: Byrådet andenbehandler forslaget, herunder de indkommende indsigelser m.v.samt udtalelser fra skolebestyrelserne.

24. januar 2023 – Referat fra Byrådsmødet i Ravnsborghallen

Der er ikke omkostninger forbundet med at nedlægge skoletilbuddene isoleret set, men der kan blive følgeomkostninger forbundet med at skabe plads til eleverne på andre skoler. På den baggrund foreslås det, at en sag vedr. disse følgeomkostninger behandles, når der er truffet beslutning om eleverne fremtidige skoletilbud, herunder om placeringen af Specialskolens afdeling i Horslunde.

Bilag vedhæftet punkt 2 til Byrådsmødet den 24. januar