Nu har jeg her på #NOKerNOK siden kunne læse en del om det parti, der står helt i front og som i øvrigt, helt uden at tale mod nogen andre, kan slagte både Horslunde og Holeby, da de har et absolut flertal i byrådet, nemlig Socialdemokratiet og deres 13 mandater.
Jeg kunne også forleden læse om Venstre og deres 5 mandater – under overskriften ”Hulubulu, Venstre hvor er I henne?” hvor jeg bemærkede, at Venstre nok gik til valg på øget borgerinddragelse allerede før en evt. høringsfase, men at deres to medlemmer i Børne- og skoleudvalget, trods dette mantra, stemte forslaget om at sende lukningen af Horslunde og Holeby i høring via Børne- og skoleudvalget, med deres to udslagsgivende mandater, selvom de vidste, at ingen havde givet sig tid til at tale med de berørte borgere… Så skribenten kom frem til, at Venstre ”Talk the talk but they don’t walk the walk.”
Men der er et parti mere, der har rejst sig og ytret sig i forhold til skolelukningerne… Det konservative Folkeparti – Der via af deres viceborgmester fremfører deres politiske holdninger i byrådet.
”Tak for ordet… Kære byråd, kære kollegaer, Kære tilhørere i salen og hjemme foran skærmen. Tiderne har altid ændret sig! Verden forandrer sig! Og Lolland kommune forandrer sig! Lolland Kommune er midt i en strukturel forandring, man kan kalde det en kommunal ”turn around”! Ved kommunesammenlægningen blev det sagt at man ikke får en rig kommune ved at sammenlægge syv fattige. Siden da, ved etableringen af Lolland Kommune, er der sket meget, også med befolkningstallet, det er faldet 10 – 15%. Afledt deraf er der ligeledes sket meget med de tilbud, som kommunen kan tilbyde os borgere. Og der er sket meget med de bygninger som benyttes til tilbuddene. Når man vælges til et byråd, så går man selvfølgelig ind i den forudgående valgkamp, med de holdninger, den politik man vil arbejde for, den politik man mener skal gennemføres i fald man vælges og ud fra de forudsætninger der gælder på pågældende tidspunkt. Jeg tør godt sige at ingen af byrådets medlemmer, er valgt ind med den grundlæggende holdning, at man vil ind og lukke institutioner. Men det er nu engang byrådets ansvar, byrådets pligt, at træffe beslutninger, såvel gode og glædelige, som de alvorlige og ansvarlige, ud fra de økonomiske og faktuelle forudsætninger der gives, og opstår. I folketidende i forrige uge, havde redaktør Torsten Elsvor en klumme vedr. SVM-regeringen politiske udspil, omkring afskaffelse af bededag som helligdag. Under overskriften: ”Nødvendighedens politik gør altid ondt”. Den overskrift tillader jeg hermed at citere. Folketidende har selv omstruktureret i den seneste tid. Lukket redaktioner, sagt farvel til medarbejdere, tiderne ændrer sig. Brugsen i Holeby og Kalvehave lukker, COOP reducerer åbningstiderne i de fleste af deres butikker. Post Nord lukker 200 pakkeafleveringssteder i lige så mange butikker, rundt i landet i de mindre byer. Byrådet i Slagelse kommune har vedtaget de skal lukke fire skoler og Vordingborg er også på vej. Man bør ligeledes huske at de syv gamle kommuner tidligere selv har lukket skoler og samlet eleverne i de større by- og Landsbyskoler. Dette fordi den demografiske struktur i kommunen ændrede sig, fordi strukturen i kommunerne ændrer sig. Og vi bliver nødt til at følge med, men husk der er først når alt andet er væk fra et lokalområde, at kommunen bliver tvunget til at se på den lokale skole. En skole med et lavt elevtal, et for lavt elevtal kan ikke tilbyde et tilstrækkeligt højt og ansvarligt pædagogisk niveau. En skole med lavt elevtal, kan ikke udvikle sig pædagogisk ansvarligt. Den konservative skolepolitik har en overordnet holdning at en god start på livet kræver at børn bliver fagligt dygtige og alment dannede når de går i skole, det skal vi sikre os. Det skal vi kunne tilbyde børnene. Desværre ses elevtallene ikke at rette sig over de kommende mange år og når dette sammenholdes med bygningernes aktuelle tilstand, må man desværre sige at en renovering, en nød renovering, en midlertidig renovering, ja man kan kalde det hvad man vil, ikke vil bibringe en løsning på det altoverskyggende problem nemlig at der bliver færre og færre børn. Der er kun en ting at gøre ved det, nemlig, flere børn, enten vil tilflytning af familier med børn, tilflytning af unge familier der gerne vil have børn. Man kan sige det populært sagt: ”kommer der kunder i butikken, skal kommunen nok sørge for der er varer på hylden.” Lolland Kommune er presset på økonomien, kommunen ønsker at udvise økonomisk ansvarlighed med dette forslag omkring Landsbyordningerne, et af flere forslag med tilpasning af skolestrategi og plejestrategi og kommunens færgefart. Jeg kalder dette forslag at udvise rettidigt omhu. Konservative vil gerne være med til at træffe beslutninger der kan få os ind i fremtiden, desværre er dette forslag med baggrund i, at vi er indhentet af fortiden. Vi vil gerne tage det, der kan videreføres fra fortiden, med ind i nutiden for at forme den til fremtiden. Det er den konservative tankegods, det er konservativ politik. Vi kan derfor tilslutte os at høringens processen vedr. lukning af skoletilbuddene i Holeby og Horslunde igangsættes. Nødvendighedens politik gør desværre altid ondt. Tak for ordet.”
De Konservatives viceborgmester brugte mange ord. En analyse af, hvad hans valg af ord, kunne indikere, tænker jeg er superinteressant og måske endda læsværdigt, men jeg gemmer analysen til del 2 af dette opslag, da det ellers ville blive alt for langt!
Men det er måske relevant at læse Konservative Lollands valgprogram for KV21, inden analysen bliver lavet. Her kan vi f.eks. se, at: ”Konservative Lolland vil arbejde for klassestørrelser på mellem 20-22 elever. Det vil give mulighed for at nå ud til alle elever i undervisningen. Samtidig kan det være med til at tiltrække uddannede lærere til vores kommune…”
”Nødvendighedens politik gør desværre altid ondt.”
Jeg tænker, Kierkegaard måske ville have sagt: ”Tvivlens spejl gør altid ondt!” Med reference til det “spejl,” Spidsborgeren spejler sig i og opdager, han ikke kan lide det, han ser og samtidig erkender, at han ikke kan slippe væk fra sig selv…
Spidsborgeren ved ikke, han er Spidsborger, for hvis han vidste det, så kunne han ikke være Spidsborger! Han tror, han selv bestemmer, men det gør han ikke… Spidsborgeren er et produkt af alle de ydre og indre påvirkninger, der bestemmer, hvem han er, og hvad han skal blive til… Spidsborgeren er så at sige fortabt uden selv at vide det. Han er genstand for det store selvbedrag. En Spidsborger gør blot det, der forventes af ham, han træder ind i sin rolle og gør det, som samfundet mener, han skal gøre for at udleve sit potentiale… Spidsborgerne lever, jvf. Kierkegaard i den illusion, at han tror, han træffer alle beslutninger i sit liv, men i virkeligheden træffes Spidsborgerens beslutninger af anonyme kræfter på hans vegne. I det øjeblik Spidsborgeren begynder at tænke for meget over, hvorfor han egentligt gør det, han gør og tager de beslutninger, han tager, så er det der, han ser sig selv i ”spejlet”, kan ikke lide det, han ser, nemlig at han ikke beslutter ret meget selv, men blot lader sig styre af ydre beslutninger, og så kommer tvivlen over ham. Ikke bare tvivlen over små simple spørgsmål og beslutninger, men selve fortvivlelsen, han opdager så at sige det absurde ved livet, det modsætningsfyldte, illusionen og det gør pisse ondt… Han ser på livet i spejlet og kan ikke lide det, han ser og erkender i samme åndedrag, at han ikke kan slippe væk fra livet, han er bundet til livet… I det øjeblik bliver Spidsborgeren til Æstetiker…
Nu gør jeg lige resten ultrakort… Når Æstetikeren så accepterer det absurde ved livet og omfavner det absurde, så bliver han til etiker…
Hvis det virker lidt underligt hvorfor jeg bringer Kierkegaards Spidsborger ind i den politiske debat, her nede på Lolland, så skal jeg nok komme lidt nærmere ind på det i del 2 af dette opslag.
Men det handler om, hvem der egentligt træffer sine egne beslutninger og hvem der gør som Kierkegaards Spidsborger? Og hvilke typer af beslutninger har vi brug for i Lolland Kommune, hvis vi skal vende afvikling til udvikling?
fortsættelse følger…
Karsten (Privatperson)
