Den 15. marts skrev jeg et indlæg: ”Kierkegaard: Del 1 – de konservative?”
Her havde jeg lavet en transskription af det, de konservatives viceborgmester udtalte ved byrådsmødet den 24. januar ude i Ravnsborghallen.
Jeg kom også med en meget kort beskrivelse af Kierkegaards arketype ”Spidsborgeren.”
Her i del 2 vil jeg tage nogle enkelte sætninger ud (Fra transskriptionen i del 1) og prøve at komme med et bud på, hvad det kunne sige, om den holdning de konservative har til lokalpolitik i Lolland Kommune… Jeg kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men det er mit syn på, hvad forskellige udsagn kan indikere…
- ”Og Lolland kommune forandrer sig! Lolland Kommune er midt i en strukturel forandring, man kan kalde det en kommunal ”turn around”! Ved kommunesammenlægningen blev det sagt, at man ikke får en rig kommune ved at sammenlægge syv fattige. Siden da, ved etableringen af Lolland Kommune, er der sket meget, også med befolkningstallet, det er faldet 10 – 15%.”
Vi har siden kommunesammenlægningen mistet ca. 8700 indbyggere, hvilket giver et fald på godt og vel 17.9%, så måske det ville have været mere rigtigt at sige 15-20%… og lige før dette udsagn bruges begrebet ”Turn Around”, som jo ofte bliver brugt om det at vende noget negativt til noget positivt via en tilpasning… Det kunne indikere, de Koncervative mener, at vi vender befolkningsudviklingen ved fortsat at skære på borgernær service?
- ”I Folketidende i forrige uge havde redaktør, Torsten Elsvor, en klumme vedr. SVM-regeringens politiske udspil omkring afskaffelse af bededag som helligdag. Under overskriften: ”Nødvendighedens politik gør altid ondt”. Den overskrift tillader jeg hermed at citere.”
At citere ”Nødvendighedens politik” indikerer, at de konservative mener, det er ude af deres hænder. De beslutninger, der gerne skulle vende noget negativt til noget positivt, det er Nødvendighedens politik, og den gør ondt! Jeg er med på, at ”Nødvendighedens politik” oftest sættes i forbindelse med økonomisk reformpolitik. Men hvis vi ser på begrebet ”Nødvendig” – så bruges det til at betegne noget, der ikke kan være anderledes… Og hvis vi lige perspektiverer til Kierkegaards ”Spidsborger” – så ville det være den måde, ”Spidsborgeren” driver sin politiske karriere… Han tror, han træffer en masse beslutninger, der gør en forskel for mange og er med til at vende skuden osv. Men ”Spidsborgeren” gør bare det, der er nødvendigt, og derfor er han reelt set overflødig og helt uden indflydelse.
- ”Dette fordi den demografiske struktur i kommunen ændrede sig, fordi strukturen i kommunerne ændrer sig. Og vi bliver nødt til at følge med, men husk det er først, når alt andet er væk fra et lokalområde, at kommunen bliver tvunget til at se på den lokale skole.”
Sætningen: ”Nødt til at følge med” kunne indikere, at de konservative ikke mener, de har noget at skulle have sagt. Det er den demografiske udvikling og den ændrede struktur i kommunen, der reelt set træffer de nødvendige beslutninger. Og så siger de konservative i øvrigt også, at alt andet er væk her ude på Nordvestlolland – vi ligger allerede øde – fordi det er jo ”først når alt andet er væk fra et lokalområde, at kommunen bliver tvunget til at se på den lokale skole.” Tak for oplysningen!
- ”Der er kun en ting at gøre ved det, nemlig, flere børn, enten vil tilflytning af familier med børn, tilflytning af unge familier der gerne vil have børn. Man kan sige det populært sagt: ”kommer der kunder i butikken, skal kommunen nok sørge for der er varer på hylden.”
Her fristes jeg til at sige: ”Besparelserne er ikke kun konsekvensen af faldende børnetal (elevtal), de er også årsagen til de faldende børnetal (elevtal).”
Hvad skal der til for at vende udviklingen… Vi bliver ved med at spare med ”Nødvendighedens politik”. Altså en politik styret af de ting, der allerede er sket? En politik, hvor politikerne ingen indflydelse har, fordi de lader sig styre af nødvendighedens regneark.
Hvis vi ser på de konservatives fremlæggelse i skolesagen den 24. januar ude i Ravnsborghallen, og hvis vi spoler tiden tilbage til 1814… Havde vi så haft en folkeskole i dag, hvis vi i 1814 havde bedrevet ”Nødvendighedens politik?” I 1814 havde politikerne en vision og et fremsyn, der sagde, at alle danskere skulle lære at læse og skrive. Derfor besluttede man sig for at oprette folkeskolen for alle, ikke kun for de riges børn eller dem, der boede de rigtige steder, men for alle. Det var både dyrt og kunne synes umuligt, specielt i lyset af den statsbankerot den danske stat havde gennemført i januar 1813.
Jeg ved det ikke… Men hvad tænker I, havde vi haft en folkeskole i dag, hvis man tilbage i 1814 havde bedrevet ”Nødvendighedens politik?”
Jeg tænker, at den nødvendighed, de konservative taler om, mere indikerer en magtesløshed. En magtesløshed vi måske kan komme ud af, hvis vi går fra ”Nødvendighedens politik” til ”Positiv politik” – Men det kræver masser af dialog, åbenhed og demokratisk samtale, hvis vi skal lave den bevægelse, og det kræver mod at hoppe ud af ”Hamsterhjulet”, forlade ”Nødvendighedens politik,” fordi det at forlade det kendte, kan virke ulogisk og absurd, men jeg tror på, det er det, der skal til! Det er på mange måde som at se sig i ”Tvivlens spejl,” jeg omtalte i Del 1 – Det gør ondt, det gør rigtigt ondt…
I del 1 skrev jeg kort om Kierkegaards ”Spidsborger.” Nu tænker jeg, vi skal runde hans ”Æstetiker,” altså bare lige hurtigt. I det øjeblik ”Spidsborgeren” opdager selvbedraget, opstår fortvivlelsen, og han bliver til ”Æstetiker,” og i det øjeblik opleves livet binært, og alt stilles op som forskellige dilemmaer… det er her Kierkegaards ”Enten-Eller” udspiller sig: ”Enten gifter man sig, eller også gifter man sig ikke.” Der er ingen tredje mulighed – Æstetikeren ophæver dilemmaet ved at sige: ”Uanset hvad du vælger, vil du fortryde dit valg.” Konsekvenserne er så at sige de samme, om du vælger A, eller om du vælger B, udfaldsrummet vil nemlig altid være fortrydelsen.
Ironi bliver her efter nøglen eller mellemstadiet, der kan bringe æstetikeren videre til det etiske…. For den ironiske æstetiker er ikke helt ligeglad, han reflekterer over tingene… Han er blevet bevidst om tomheden i det at leve et liv, hvor det er lige meget, hvad der besluttes, fordi udfaldsrummet altid vil være det samme… Når så æstetikeren ser sig i tvivlens spejl, griber muligheden og vælger fortvivlelsen til, så vælger han også sig selv som fortvivlet og dermed også sig selv som menneske – på godt og ondt… Det bliver et aktivt tilvalg, og det gør, at han bliver etiker…
Selvom det lyder meget simpelt at tale om disse fire arketyper eller stadier fra Kierkegaards univers, så skal de ikke opfattes som levels i et computerspil, hvor du ikke kan skifte level, førend du har gennemført forskellige øvelser… De skal mere ses som et spejl, vi alle kan bruge til at reflektere over, hvem vi er, og hvorfor vi gør, som vi gør…
Det er jo ikke kun de Konservative der fører ”Nødvendighedens politik”, nu var det bare deres repræsentant der sagde det højt ved byrådsmødet den 24. januar.
Torsten Elsvor skrev lederen i Folketidende den 16. marts 2023 med overskriften: Folket har mod til at tale magten midt imod.
Han skriver blandt andet: ”Borgerne har ytret sig – nuvel, men det er faktisk først nu, vi for alvor oplever, at folket har mod til at tale magten midt imod. Nu hvor skytset politisk er rettet mod de allersidste skoler og plejecentre uden for hovedbyerne og mod infrastrukturen med en mulig reduceret færgedrift til vore småøer for at spare sammen til en el-færge.” Torsten slutter sin leder med: ”Er protesterne fra ø-boerne og mod skolelukningerne den livskraftige spire til en egentlig borgermodstand? Det bliver interessant at følge.”
Jeg er vild med Torstens slutbemærkning, det bliver nemlig virkelig spændende om bevægelsen kan spire til en egentlig borgermodstand. #NOKerNOK
Jeg møder op til Borgermødet ude i Horslunde, allerede fra klokken 17:00 fordi #NOKerNOK!
- 17:00 – 18:30 – Formøde (Borgermøde) planlagt af borgerne på Nordvestlolland
- 18:30 – 20:30 – Borgermøde planlagt af administrationen
- 20:45 – ??:?? – Fodboldlandskamp: Danmark – Finland (Måske vi bliver og ser med)
Fortsættelse følger i del 3
Karsten (Privatperson)
