Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 17. april 2023 (Med Karstens billigelse, publiceres det her på siden)
Børne- og Skoleudvalget holder mødet den 20. april.
På dagsorden kan vi under punkt 9, ”Kick-off Fremtidens skole”, blandt andet se følgende:
”De temaer, der blev arbejdet med på seminaret om Fremtidens Skole i december, var:
- barnets stemme
- skole for alle børn
- mindset og kultur
- overgange
Med respekt for disse temaer, men samtidig med skelen til ønskerne fra skolerne foreslås det, at kick-off bruges til at binde de mange igangværende processer sammen fremfor at sætte nye dagsordner.”
Som forælder til børn i en kommunal folkeskole i Lolland Kommune håber jeg det bedste for alle børn, og jeg kan se nogle rigtig pæne ord i indstillingen til Børne- og Skoleudvalget … Men når jeg holder det sammen med, at ingen åbenbart har styr på, hvor specialklasserne i Horslunde skal hen, og det heller ikke er meldt ud, hvor de forskellige distriktsbørn fra Horslunde Landsbyordning skal gå i skole, hvis Landsbyordningen lukker, så bliver jeg som borger i kommunen bekymret!
Udvalgsformanden sagde på borgermødet i Horslunde, at Specialskolens autismetilbud kan være et af tre steder, nemlig Stormarkskolen, Byskolen eller Rødby Skole, da de skal ligge i forbindelse med et skoletilbud fra 0. til 9. klasse. Jeg tænker ikke, der er plads på nogle af disse skoler, slet ikke hvis Holeby og Horslunde lukker …
Hvad vil man så gøre? Skal der bygges til på de skoler? Skal der laves en pavillonløsning ved en af skolerne? Og hvordan kan det være billigere end en permanent understøttelse af væggene i Horslunde for 3,3 millioner?
Samme udvalgsformand sagde også, at distriktsbørnene fra Horslunde skal gå på enten Stormarkskolen, Byskolen eller Søllested Skole … Det betyder, at en klasse fra Horslunde måske ender med at blive ”placeret” på tre forskellige matrikler og måske i endnu flere klasser! Hvor er det menneskelige aspekt i det?
Jeg tænker, de ”stærkeste” elever fra Horslunde vælger Realskolen i Horslunde, hvis Landsbyordningen lukker, og folk må gerne vælge Realskolen. Jeg synes som udgangspunkt om det frie valg, men de ”svageste” af eleverne i Horslunde, de har ikke dette valg.
De ”svageste” er også mennesker, og de er hverken dumme eller uduelige, men deres socioøkonomiske reference, deres udgangspunkt i livet, bevirker, at de har behov for noget ekstra. De har ikke samme frie valg, men de kan tage imod det tilbud, der kommer fra Lolland Kommune om at komme ind på en af skolerne i Nakskov eller til Søllested …
De kan i dag gå i skole ude i Horslunde og følge den almindelige undervisning, blandt andet fordi Horslunde Landsbyordning, som en mindre skole, kan give mere nærhed og mere fleksibilitet i måden at drive skole på og i tilgangen til alle elevers undervisning, end byskolerne kan. Ikke fordi byskolernes personale er mindre kompetent, men fordi byskolerne skal rumme en langt større mængde elever på samme matrikel og i samme klasselokale, end landskolerne skal.
Den mulighed fjerner man i fremtidens skole … Hvis altså fremtidens skole betyder en lukning af Horslunde Landsbyordning som en del af pakken.
Selvom de, der forudsiger fremtiden, oftest er dem, der tager fejl, så vil jeg gerne prøve at komme med en forudsigelse, jeg tror holder stik: Det bliver væsentligt dyrere at inkludere eleverne på skolerne i Nakskov, end det ville være at renovere skolen i Horslunde. Målt i både økonomiske og menneskelige omkostninger!
Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg er bekymret for den kompleksitetsreduktion, jeg ser i den offentlige sektor generelt, men også i processen omkring de mulige lukninger af skoletilbuddene i Holeby og Horslunde …
Jeg skrev indlægget ”1. halvleg slut!” dagen før byrådsmødet i januar, hvor jeg blandt andet skrev: ”(…) vise den kompleksitetsforøgelse, jeg og andre har forsøgt at lave, som modsvar til den kompleksitetsreduktion vores politikere har forsøgt at sælge os …”.
Jeg bliver ikke mindre bekymret, når jeg i indstillingen til punkt 9 fra administrationen kan læse, at ”fremtidens skole skal bidrage til at reducere kompleksiteten”…
Vi kan på Joakim Von Ands kontor læse: ”Tid er penge”. Men hvis vi ser på teksten fra Von Ands kontor med ordene fra Michael Endes bog ”Momo”: ”Tid er liv, og liv bor i hjertet,” så er det da klart, at hjertet må græde, når alt, ja både tid og selve livet, skal kompleksitetsreduceres, så det passer ned i et regneark.
Christen Kold sagde: ”Først oplive så oplyse.” Det sagde han i en tale, han holdt for Grundtvig. Bag ved ordene ligger opfattelsen af, at vi lærer bedst, når vi kan se meningen med at lære, det gælder både børn og voksne.
Derfor skal skolen oplive ved at gøre eleverne glade for livet og med denne glæde også lysten til at udforske livet omkring og foran dem. Jeg har i processen, som jeg også skriver i ovenstående citat, forsøgt at kompleksitetsforøge. Det har jeg gjort for at ”oplive” alle borgere i Lolland Kommune, så lysten til at udforske kommer af sig selv.
Det kan nemlig godt være, at fremtidens skole i Lolland Kommune ikke handler så meget om oplivelse og dannelse, men mere om kompetencer og færdigheder. Nuvel – men det er altså ikke et gyldigt argument for at give Lolland Kommunes folkeskoleelever, og alle andre for den sags skyld, ”stene for brød”.
Hvad nu hvis det lys, vi kan se for enden af tunnelen, rent faktisk viser sig at være et højhastighedstog, der er på vej imod os med 320 kilometer i timen og rammer os august 2024?
Hvordan tror vi, fremtidens skole på Lolland ser ud efter dette sammenstød? Er vi sikre på, ”lokoføreren” har set rigtigt?
Jeg håber oprigtigt det bedste for os alle sammen …
Pax et bonum – Fred og alt godt.
