Tillid og dialog?

Jeg var en af dem, der fulgte med i byrådsmødet den 30. marts 2023 og kunne høre udvalgsformanden for Børne- og Skoleudvalget under punkt 9 komme med det, der vel bedst kan betegnes som en gang ”voksenskældud,” både til ”Facebook-tosserne” og til Specialskolens bestyrelse (eller et enkeltmedlem herfra). Det var ingenlunde kønt og i en tid, hvor der bliver talt meget om ”Nødvendighedens-politik,” så var det i hvert fald fuldstændig unødvendigt! Jeg vil ikke gå ind i, hvad det er udvalgsformanden siger, du kan selv se hans tale på ovenstående link, og så kan min transskription af talen læses her, hvis der er nogle, der ønsker at dykke mere ned i, hvad det egentlig er, udvalgsformanden siger, med de ord han sætter på.

Men så alligevel, så vil jeg da gøre som udvalgsformanden selv gør, nemlig give den en “lille” kommentar… Ikke fordi jeg har følt mig presset til at læse noget eller se noget, men blot fordi jeg håber, min kommentar vil give stof til eftertanke.

Udvalgsformanden siger: ”…at med dialog og tillid, så kan man altså komme langt.”

Jeg er helt enig, og jeg tænker, vi skal starte med at se på, hvad er dialog, og hvad er tillid?

Dialog kommer af græsk dialogos… Hvor dia- er et præfiks, og kan bruges som angivelse af en vekselvirkning. Logos angiver tale, ord… Så dialog er en slags vekselvirkning med ord, mellem to eller flere mennesker… Dialog ses som modsætningen til monolog…

Monolog er sammensat af mono og logos.. Mono- er et præfiks og kan bruges som angivelse af ene, alene.

Så dialog er modsætningen til den ”voksenskældud,” som udvalgsformanden kom med på byrådsmødet! Jeg går ikke ind i, om det er rigtigt, det han siger på mødet, jeg siger bare, at han gør det modsatte af det, han fortæller, vi kan komme langt med, nemlig dialog.

Tillid kan kort betegnes som pålidelighed hos en anden person… Sociologen George Simmel formulerede tilbage i 1908 følgende sætning om tillid: ”Tillid – som hypotesen om fremtidig adfærd, som er sikker nok til, at man kan basere praktisk handlen på den – er som hypotese en tilstand mellem viden og ikke-viden om menneskene. Den fuldt ud vidende behøver ikke nære tillid, den helt uvidende kan fornuftigvis ikke en gang nære tillid.”

Det siges på denne måde, hvis du med 100% sikkerhed ved, hvordan et andet menneske vil handle, så behøver du ikke vise tillid, og hvis du ingen anelse har, om hvordan et andet menneske vil handle, så kan du ikke vise tillid…

“Kender du mig, så er jeg nogen – Kender du mig ikke, så er jeg noget!”

Så tillid handler om at tro på, at et menneske vil handle på en bestemt måde, uden at du kan vide det med sikkerhed. Med andre ord kan vi sige, at du tillægger dette andet menneske troværdighed (ethos), som jeg tidligere har skrevet om… Blandt andet i mit læserbrev i Folketidende den 22. december 2022 med titlen: ”Thomas, hvordan kan du være tilfreds med noget, du ikke har lyst til?”

Her skrev jeg blandt andet: ”Med et blik på artiklen kunne det være interessant at se på, om udvalgsformand Thomas Østergaard opbygger sin ethos (troværdighed) eller om han nedbryder den. For at gøre det kan vi opdele ethos til tre dyder nemlig phronesis (ved du, hvad du taler om), arete (hvilke værdier har du, er du sympatisk) og eunoia (Vil du mig godt). For at opbygge ethos (troværdighed) skal Thomas Østergaard kommunikere ind i alle tre dyder, så læseren både siger, at Thomas ved hvad han taler om, at Thomas er sympatisk og han vil mig godt.”

Vi kunne også se på den årlige troværdighedsanalyse, som er lavet af RADIUS hvert år siden 2008, hvor de har bedt et repræsentativt udsnit af danskere vurdere, hvor høj troværdighed en række forskellige faggrupper har, herunder politikere. I den kan vi se, at politikere, generelt set, lander på en 26. plads lige under bilforhandlere på en 25. plads og journalister på en 24. plads.

Nu har vi set på begreberne tillid og dialog, vi har set en smule på troværdighed (ethos) via et tidligere læserbrev, og så har vi smugkikket på troværdighedsanalysen fra RADIUS. Nu vil jeg lade det være op til hver enkelt af os borgere at vurdere, om udvalgsformandens monolog på byrådsmødet styrkede muligheden for dialog og tillid, eller om den havde den modsatte effekt? Og om den øger troværdigheden eller svækker den?

Så med denne “monolog” ønsker jeg en fremtidig “dialog” på tværs af synspunkter og holdninger.

Det er igennem vekselvirkning med ord, vi finder de bedste løsninger!

Karsten (Privatperson)