På NB Kommune kunne jeg den 21. december læse: ”Ny undersøgelse: Spirende optimisme i landkommuner.”
I undersøgelsen kan vi se: ” Kommunerne vurderer, at god adgang til offentlige services og godt lokalt fællesskab/foreningsliv er de parametre, som tilflytterne i højst grad efterspørger.” Det er rigtig positivt læsning for indbyggere på Nordvestlolland, hvor der både er børnehave, folkeskole 0.- 9. klasse, et rigt foreningsliv og et stærkt lokalt fællesskab.
Når jeg så samme dag i lokalavisen Lolland-Falsters Folketidende kunne læse, at alt pegede mod en lukning af skolerne i Horslunde og Holeby, så bliver de positive vinde skyllet ud med fortvivlelsens badevand, og det blev ikke mindre frustrerende, da jeg i artiklen kunne læse, at udvalgsformand Thomas Østergaard, ikke overraskende, er tilfreds med beslutningen om at lukke skolerne i Holeby og Horslunde. Udvalgsformanden er ligefrem tilfreds med, at vi lukker Nordvestlolland ned og bremser den spirende optimisme nævnt i artiklen ovenfor.
Min gode gamle ven Aristoteles sagde engang, at overbevisning skabes gennem en persons karakter (ethos), når en person kommunikerer på en sådan måde, at den gør personen troværdig. Den selvsamme Aristoteles sagde også, at en moralsk personlighed rummer den stærkeste overbevisende faktor.
Med et blik på artiklen kunne det være interessant at se på, om udvalgsformand Thomas Østergaard opbygger sin ethos (troværdighed) eller om han nedbryder den. For at gøre det kan vi opdele ethos til tre dyder nemlig phronesis (ved du, hvad du taler om), arete (hvilke værdier har du, er du sympatisk) og eunoia (Vil du mig godt). For at opbygge ethos (troværdighed) skal Thomas Østergaard kommunikere ind i alle tre dyder, så læseren både siger, at Thomas ved hvad han taler om, at Thomas er sympatisk og han vil mig godt.
Artiklen starter med: ”Vi har givet vores besyv med, hvordan verden ser ud, siger formanden for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune, Thomas Østergaard (S).” Helt rigtigt Thomas, Du (og administrationen) har fortalt, hvordan verden ser ud fra jeres regneark, men I har ikke spurgt ude i den virkelige verden, hvordan verden ser ud. Det, I har gjort, er at gøre skoleudvikling, pædagogik, trivsel, landdistrikts udvikling og selve livet til noget, der kan måles i et input/output system via en nådesløs kompleksitets reduktion, der gør alt til økonomi. En ordentlig og reel inddragelsesproces ville have kvalificeret jeres regneark og givet processen demokratisk værdi.
Under billedet af udvalgsformanden ses teksten ”Formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), er ikke helt overraskende tilfreds med beslutningen i økonomiudvalget.” Hvilket vel indikerer, at Thomas Østergaard er godt tilfreds med beslutningen om at lukke skoler.
Endvidere står der i avisen, ”Han understreger, at der ikke sidder nogen i byrådet, som har lyst til at lukke skoler.” Men Thomas, hvordan kan du være tilfreds med noget, du ikke har lyst til? Det virker da en smule underligt… Det kan da godt være, det er en logisk konsekvens, at skolerne skal lukkes, og at noget peger på det. Men hvis du ikke har lyst til det, så kan du da i det mindste sige, at du er frustreret eller irriteret… I det øjeblik du siger, du er tilfreds, så virker det altså, som om du er tilfreds med, at det nu bliver sådan….
I artiklen står der også, ”Formanden for børne- og skoleudvalget mener derfor, at økonomiudvalget har truffet den eneste mulige beslutning, der kunne træffes. Nemlig at lukke skolerne.” Der må foreligge en misforståelse! Hvis der kun er en mulig beslutning, så er den truffet på forhånd, og alt andet er udelukket. Hvis det ikke er en misforståelse, så har det været en noget tvivlsom proces, der har ledt op til beslutningen, der jo ikke er en beslutning, fordi der ikke var noget at vælge imellem, altså jvf. udvalgsformanden.
I artiklen står der, at Thomas Østergaard ligeledes ”…understreger, at samtlige elever kan rummes i de øvrige skoler…” Rummes? I Horslunde ligger Lolland kommunes autismetilbud, specialskolen har et ude-skoletilbud, og så går der en masse elever, som profiterer af mindre klassefællesskaber. Skal de bare rummes? Jeg troede, vi skulle udvikle vores næste generation gennem dannelse og undervisning. Men ok, Fremtidens Skole må så handle om at rumme eleverne. Det er jeg som borger i Lolland kommune ked af at høre. Jeg har haft tre børn igennem folkeskolen i Lolland kommune, og jeg har fortsat tre, der går der nu. Hvis fremtidens skole handler om at rumme mine børn i folkeskolen, så tænker jeg det måske er nu, jeg skal rykke dem til en privatskole eller starte min egen friskole, for mine børn skal altså dannes og uddannes, ikke bare rummes.
Thomas udtaler ligeledes til avisen, ”Det blev også gjort klart, at skolerne i Horslunde og Holeby er blandt de dyreste at drive, når det gælder lønudgiften pr. elev. Den lå i 2021 på 85.630 kroner pr. elev i Horslunde og 82.580 kroner pr. elev i Holeby.” Jeg fristes til at sige: Ja selvfølgelig har Horslunde den højeste pris i Lolland Kommune pr. elev. For det er nemlig konsekvensen, da daværende Børne- og skoleudvalg lavede den nye tildelingsmodel tilbage i december 2019.
”Inklusionsmidlerne på ca. 40 mio. kr. fordeles efter elevtal samt en fordelingsnøgle, der baseres på hver enkelt skoles sociale indeks.”
Da Horslundes skoledistrikt har det absolut højeste socioøkonomiske indeks i Lolland kommune, som i 2020 havde landets absolut højeste socioøkonomiske indeks (77% højere end landsgennemsnittet) ( https://www.lolland.dk/document/77ee4639-0fdf-4f72-b0de-d6fc31e17b75 ), så vil Horslunde Landsbyordning, alt andet lige, få en noget højere andel af inklusionsmidlerne pr. elev end de øvrige skoler. Hvis vi dertil lægger, at det må antages, at der er elever, som er inkluderet på Horslunde Landsbyordning (grundet mindre læringsmiljøer), fra andre kommuner/distrikter, så vil den gennemsnitlige lønudgift pr. elev stige… Så udvalgsformanden har helt ret, prisen er høj, og det vil den fortsat være, uanset hvor eleverne flyttes hen, da inklusionsmidlerne følger eleven via tildelingsnøglen, og måske vil vi opdage, at nogle af de elever, der er inkluderet i Horslunde, fremadrettet vil have brug for et specialtilbud (til en højere pris)… Med andre ord… Prisen er høj, fordi det politiske niveau via tildelingsmodellen har besluttet, den skal være høj, og nu er det så et problem… Men hvor peger det problem hen?
Jeg tænker, den primære borger i Lolland kommune ønsker det bedste for alle elever, udfordringen her er, at konsekvensen af beslutningen endnu ikke kendes. Hverken om den bliver billigere eller bedre. Jeg ved, fra mine egne børns skole, at man inde i byen i forvejen slås med en stor diversitet i elevgruppen (konsekvensen af specialundervisningsstrategien), hvilket særligt udfordrer, når der sidder 24-26 elever i klassen, og det kan altså ikke løses ved at sende flere personaler ind i klassen eller ved at give personalet et kursus i Neuropædagogisk tilgang. Der skal noget andet til. Måske det andet er et mindre tilbud?
I artiklen er Thomas Østergaard citeret for at sige ”Endelig betonedes det, at der blot er otte indskrevne elever til 0. klasse i skoleåret 2023/24 i Horslunde og syv i Holeby.” I slides fra 12-12 seminaret står der, at der er otte indskrevne i Horslunde fra eget skoledistrikt og tre fra andre distrikter. 8+3=11… Holeby er det 7+1=8… Men udover det, er det så så mærkeligt, at forældrene indskriver deres børn på andre skoler? I har sagt, at skolerne skal lukke? Så argumentet, I bruger til at lukke skolen, bliver et argument der refererer til sig selv.
I Horslunde har der, mig bekendt, været elevtalsfremgang helt frem til udvalgsformand Thomas Østergaards udtalelse i Lolland-Falsters Folketidende den 17. maj 2022 under overskriften – ”Landsbyordninger truet af lukning.” Derefter har nogle forældre, logisk nok, valgt andre løsninger… Er det så mærkeligt?
Så med blik på ovenstående nedslag i artiklen, vil jeg lade det være op til læserne at vurdere, om udvalgsformand Thomas Østergaard styrker sin ethos (troværdighed) eller om den svækkes i artiklen fra Folketidende?
Ud over det, kan jeg se i Børne- og skoleudvalgets bilag fra 12-12 seminar, at der er to 10 årsplaner.
Den ene er at bygge en ny skole i Nakskov og derved lukke både Byskolen og Stormarkskolen (proces 8-10 år)
Den anden er Specialskolen skal samles i en bygning fx i Maribo på CELF (10 årsplan)
Hvorfor ikke nødrenovere Horslunde Landsbyordning for måske 2.5 millioner (4.9 millioner inkl. hallen)? Så kan der laves en blød overgang, til den nye skole i Nakskov står klar, og planen om at samle Specialskolen i Maribo kan udmøntes? Det virker lidt som, at den beslutning, der er truffet uden en inddragende proces, død og pine skal udmøntes så hurtigt som muligt uden at have lavet en egentlig konsekvensberegning.
Det er 100% jeres ret som politikere at træffe beslutninger om skolelukninger mv., men jeg vil gerne som privatperson sige, at denne beslutning, selvom I har ret til at tage den, så er det ikke sikkert, den er rimelig!
Og så alligevel… Den rimelig unuanceret, rimelig udemokratisk, rimelig borgerfjern, rimelig indgribende for borgerne på Nordvestlolland og så er det en rimelig dårlig julegave til både børn og voksne…
Må I alle have en rimelig god jul.
Karsten Sandau (Privatperson)
