Jeg har besluttet mig for, at mine indslag her i ”2. halvleg” i debatten om de mulige skolelukninger i Lolland Kommune, skal tale ind i tre perspektiver og belyse den potentielle lukning fra disse perspektiver:
- Alle børn bør have lige vilkår
- Et mangfoldigt skolevæsen
- Landdistriktsudvikling
Mit opslag i dag kommer til at tage udgangspunkt i det tredje punkt nemlig Landdistriktsudvikling, og hvilke faktorer der spiller ind på, hvor folk vælger at bosætte sig.
Jeg har tidligere skrevet om, at vi, når vi taler om samfundsudvikling og landdistriktspolitik, godt kan vælge at se på et samfund som opbygget af forskellige netværk, og at disse netværk er opbygget på samme måde som vores kroppes blodårer. Det gjorde jeg blandt andet i mit indslag ”Positiv politik”… Vejsystemet er et godt eksempel, hvor der er store motorveje, der forgrener sig ud til hovedveje og helt ud til den mindste markvej. Vandforsyningen er et andet eksempel, hvor vi starter ved et vandværk, der sender vandet ud via store forsyningslinjer, der bliver mindre og mindre, lige indtil de ender ude ved vandhanen, bruseren eller toilettet i det enkelte hjem.
På samme måde kan vi se grundstrukturen i Lolland Kommune hierarkisk opbygget fra det enkelte individ – familien – foreningerne – butikkerne – institutioner etc. Det hele er forbundet via livsvigtige strømme. Strømme vi ikke lægger mærke til, fordi alt består af strømme, og når alt består af strømme, kan vi ikke se det, førend det ikke virker mere (fisken er den sidste, der opdager, den lever i vand).
Vi sidder ikke lige nu og tænker over, at blodet strømmer rundt i vores krop, men hvis det pludselig blev forhindret, f.eks. ved en blodprop, ville vi lægge mærke til det. På samme måde, desværre, så tænker vi i det daglige ikke over betydningen af de strømme, der foregår mellem de forskellige grene i samfundet, førend de bliver forhindret, f.eks. ved lukning af en lokal butik, institution, forening etc.
Denne måde at tænke udvikling på, bliver som jeg ser det, bekræftet af undersøgelsen ”Fremtidens bosætning i mindre landsbyer og landdistrikter” der er lavet af Fremforsk, Center for fremtidsforskning.
På side 28 og 29 kan vi se, hvilke faktorer der påvirker udviklingen i Landsbyerne:
- Skole i området har stor, positiv betydning for befolkningsudviklingen i en landsby. I landsbyer uden en skole er befolkningen faldet med 18,2 % i perioden. Derimod er befolkningen kun faldet med 6,7 % i landsbyer med en skole. Befolkningen i landsbyer med skole har derfor klaret sig meget bedre end landsbyer uden skole. I landsbyer uden skole falder befolkningen 3 gange så hurtigt som i landsbyer med skole. Tallene dokumenterer, at der er store forskel i befolkningsudviklingen afhængig af tilstedeværelsen af en skole eller ej.
- For nettofødselsoverskuddet har skole også stor betydning, da landsbyer med skole i gennemsnit har et fødselsoverskud på 0,9% af befolkningen samlet fra 2015 til 2021, mens landsbyer uden skole har et fødselsunderskud på -3,2%.
- Nettoindvandringen er også højere til landsbyer med skole end til landsbyer uden skole. Udviklingen i de 30-39-årige er også bedre i landsbyer med skole end i de skoleløse landsbyer.
Der er ikke skelnet mellem folkeskole eller friskole, men landsbyer med folkeskole har en marginal bedre udvikling end landsbyer med friskole.
Undersøgelsen viser ligeledes, at daginstitution i byen ser ud til, sammen med en skole, at være en af forudsætningerne for en god befolkningsudvikling og et højt fødselstal i landsbyerne.
Hvis vi ser på undersøgelsens sognekort over befolkningsudviklingen i 2021, så kan vi da også se, at der hvor Dannelunde skole havde sit distrikt, er der rød hele vejen rundt:
”Det er meget tydeligt, at mange sogne over hele landet har en positiv befolkningsudvikling, men også, at der er særlige områder, hvor kortet er præget af rødt, eksempelvis landsogne på Lolland, i Sønderjylland og Midt- og Vestjylland med flere.”
Her på Nordvestlolland tænker jeg, vi skal være glade for, vi har en privatskole i området, som måske kan opveje de negative konsekvenser, den potentielle forestående skolelukning kan have for vores område i forhold til bosætning, foreningsliv, butikker mm. Måske kan det private skoletilbud løfte opgaven i vores område, som Lolland kommune ikke løfter mere, hvis folkeskolen lukker?
- Men vi bliver nødt til at indtænke børnehaven i den analyse, for hvad sker der for indskrivningen i den offentlige børnehave, når de forældre, der ikke har økonomi til at bruge privatskolen eller af andre grunde vælger folkeskolen til, skal have deres børn til Nakskov for at gå i folkeskole, vælger de så at bruge børnehaven inde i byen, så deres børn kan gå i børnehave sammen med dem, de skal i skole med?
- Hvor lang tid går der så før, Lolland Kommune ikke mener, at Børnehaven er bæredygtig mere?
- Hvor lang tid gik der i Dannemare?
Selvom en procentdel af eleverne fra Horslunde Landsbyordning sandsynligvis kommer til at gå på Realskolen her i Horslunde, så vil der også være nogle, der er afhængige af det skoletilbud, det offentlige tilbyder.
- Hvilken betydning har det for det fremtidige foreningsliv, at en del af byens ungdom måske går i skole inde i Nakskov?
- Vil de på sigt bruge fritidstilbuddende inde i Nakskov fremfor de lokale tilbud? Så de går til sport sammen med dem, de går i skole med?
- Hvilken betydning vil det have for vores lokale bager, købmand mm., at forældrene skal til Nakskov for at hente deres børn?
- Vælger folk at lægge deres indkøb inde i byen?
Uanset hvordan jeg vender og drejer denne mulige fremtidige lukning af Horslunde Landsbyordning, så vil en lukning af offentlige strømme ud til Nordvestlolland have nogle følgevirkninger, som alle i vores område bør være opmærksomme på, uanset om man er bruger af det private skoletilbud, folkeskolen, hallen, foreningerne, butikkerne mm. Hvis strømningerne lukker, skal der findes nye strømme, der tilfører livsvigtig aktivitet til området for at undgå, at vi ender som de røde zoner i 2025 statistikken!
Det kræver i høj grad at folk på Nordvestlolland rykker sammen og står sammen… Vi skal have meget mere af ”Bennys bukser brændte. Børge råbte, åh! Børge havde nemlig Bennys bukser på.” fra Halfdans ABC. Vores alles bedste kommer os alle ved. Hvis du får det bedre, får jeg det bedre osv. Hvis vi gør noget for andre, så vil vi selv få det bedre… Sådan skal vi tænke nu og i fremtiden, hvis vi fortsat skal have et pulserende foreningsliv, et attraktivt sted at bosætte sig, også for børnefamilier og familier der planlægger at få børn. Måske gælder det for alle områder af Lolland Kommune, uanset om du bor i nord, syd, øst eller vest…
Hvor stor en del af Lolland tænker vi skal være “Rød Zone”, førend vi stopper op, tænker os om, taler sammen og ændrer strategien? Måske vil det gavne os alle sammen, at tale sammen og tænke sammen? Hvad er det værste der kan ske?
Karsten (Privatperson)