Kampklar borgmester: – Land og by, vedvarende energi, økonomi og velfærd bliver valgets temaer
Hvordan taler en borgmester til og om sine egne borgere i en valgkamp?
I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), interaktivt positionerer borgerne – og refleksivt positionerer sig selv – i det interview, hvor han markerer sig som “kampklar” op til kommunalvalget.
Indlægget trækker på retorisk teori og anvender begreber fra argumentationsanalyse og narrativ positionering.
Holger positionerer sig selv som…
1. Den alvidende politiske leder
“Vi lukker skolen, når vi kan se, at nu hænger det ikke sammen mere.”
Holger fremstiller sig som den eneste, der har det store overblik – den, der forstår virkelighedens barske nødvendigheder. Når han henviser til fødselstal og elevgrundlag, signalerer han: Kun vi ved, hvad der er bedst. Det skaber en asymmetrisk relation, hvor borgerne reduceres til uoplyste tilskuere.
2. Den belærende fremtidsekspert
“Hvis vi bruger 2.000 hektarer på vedvarende energi, så skaber det ligeså mange arbejdspladser som 45.000 hektarer landbrug med foderkorn.”
Han taler med en autoritet, som ikke inviterer til debat, men til accept. Modargumenter får ikke plads – og når de optræder, afvises de som ulogiske eller gammeldags.
3. Den opdragende autoritet
“Jeg vil hive folk ind i kampen.”
Holger vil mobilisere, men på sine egne præmisser. Tonen er belærende og grænser til det paternalistiske: Borgerne skal forstå, hvad der er bedst – og det kræver, at de lytter til ham.
Holger positionerer borgerne som…
1. Uvidende og urealistiske
“Alle vil gerne bevare det hele, så de skal bare fortælle, hvor pengene skal komme fra.”
Borgerne fremstilles her som børn i en slikbutik: fulde af ønsker, men uden sans for realiteter. Det er en klassisk afvæbnende strategi, der sætter kritikere i en dårlig position.
2. Skyldige i deres egen situation
“Men hvem er det egentlig, der lukker dem [landsbyerne]?”
Ved at stille retoriske spørgsmål, der peger tilbage, placerer Holger ansvaret for affolkning og skolelukninger hos borgerne selv. En omvendt offergørelse, der i praksis fratager dem legitime klagepunkter.
3. Modvillige mod forandring
“Hvis vi holder fast i foderkorn til grise, så dør vi som egn.”
Borgerne fremstår her som forstokkede – fanget i gamle mønstre og vanetænkning. Holger placerer sig som den, der tør bryde med det gamle og tvinge udviklingen fremad – med eller uden opbakning.
Afslutning
Holger Schou Rasmussen fremstår i interviewet som en leder med klare svar, skarpe holdninger og en tydelig dagsorden – men også som én, der sætter rammerne for, hvordan virkeligheden bør forstås. Gennem sin retorik positionerer han sig selv som autoriteten med indsigt og ansvar, mens borgerne i højere grad får rollen som nogen, der skal forstå, acceptere og følge.
Denne måde at tale på skaber en retorisk asymmetri: Borgerne bliver ikke inviteret ind i samtalen som ligeværdige deltagere, men positioneres i stedet som nogen, der skal overbevises – eller opdrages. Det kan være en bevidst strategi, men en strategi, der også risikerer at skabe mistillid og afstand.
Indlægget viser, hvordan politisk kommunikation ikke blot handler om hvad der siges, men i høj grad om hvordan og hvem der får lov til at sige det og på hvilke præmisser.
Indlæggets tilgang
indlægget tager afsæt i retorisk teori og ser på, hvordan Holger både taler til borgerne og om dem. Det kaldes positionering – og handler om, hvordan han placerer sig selv som leder og borgerne som modtagere.
📌 Vil du følge mere kritisk kommunikationsanalyse fra kommunalpolitik og hverdagsretorik? Del og følg med på NOKerNOK.info
🧠 Karikatur er AI-genereret på baggrund af Holger Schou Rasmussens retorik der dannede grund for ovenstående indlæg. Billedet er en satirisk fortolkning baseret på hans offentlige udtalelser og må ikke opfattes som et fotografisk eller faktuelt billede af virkeligheden.
