Byrådet i Lolland Kommune består af 25 medlemmer.
Socialdemokratiet har 13 af dem – altså over halvdelen – og sidder samtidig på borgmesterposten.
Det betyder, at Socialdemokratiet alene har kunnet beslutte alt. De sidder med den absolutte magt.
Ingen beslutning er blevet vedtaget uden deres støtte – og ingen beslutning er blevet bremset uden deres accept.
Det er vigtigt at forstå:
Når ét parti har absolut flertal, har de også absolut ansvar.
Ingen andre kan reelt bære hovedansvaret for de beslutninger, der er truffet – eller undladt at blive truffet – i denne byrådsperiode.
Uanset hvem der ellers er nævnt i konstitueringsaftalerne, må vi huske:
Vi ved ikke, hvilke krummer de øvrige partier har fået lov at få med ved bordet.
Så lad os spørge os selv – ærligt:
- Er vi tilfredse med kvaliteten af vores skoler?
- Er vi tilfredse med tilgængeligheden og kvaliteten af ældreplejen?
- Er vi tilfredse med de fritidstilbud, vores børn og unge har adgang til?
- Er vi tilfredse med tilstanden af vores veje og udviklingen i vores landsbyer?
- Er vi tilfredse med den kollektive trafik?
- Er vi tilfredse med den måde, kommunen prioriterer på?
Hvis du mener, at udviklingen på Lolland går den rigtige vej – så bør Holger Schou Rasmussen og Socialdemokratiet naturligvis få din fortsatte opbakning.
Måske endda igen med absolut magt.
Men hvis du synes, at tingene ikke er, som de burde være –
så er der ingen vej udenom: Ansvar og magt hænger sammen.
Ja, der har været en konstituering med Venstre, SF, Din Stemme og Konservative.
Men lad os ikke glemme: Socialdemokratiet kunne alene godkende eller forkaste alt.
De kunne – hvis de ville – have ændret kurs, lyttet til borgerne og justeret prioriteringerne.
Det fritager naturligvis ikke de øvrige partier for ansvar, men det største ansvar må, jf. ovenstående, placeres hos partiet med den absolutte magt: Socialdemokratiet.
Det næste valg handler derfor ikke kun om, hvem vi bedst kan lide –
men om, hvem vi tror, kan sikre en bedre fremtid for Lolland.
En bedre fremtid for dig, for mig – og for vores nærmeste.
Tiden er kommet til at tage stilling:
Vil vi have mere af det samme?
Eller vil vi kræve noget nyt?
