Vi har krav på en borgmester, der lytter og svarer – ikke snakker udenom.
I dansk politik – lokalt som nationalt – ser vi alt for ofte, at politikere undviger ansvar ved at skifte emne, angribe spørgsmålene eller flytte fokus væk fra reelle problemer. Det er en tendens, der underminerer tilliden til demokratiet.
I en tid, hvor tilliden til vores politikere er skrøbelig, har vi brug for ledere, der tør stå på mål for deres beslutninger.
Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune, stiller op i Nye Dage og præsenterer sin version af virkeligheden: Affolkning af landsbyerne er naturlig, og løsningen på Lollands fremtid er flere solceller og vindmøller på bekostning af landbruget.
Ved første øjekast lyder det kampklart og ærligt. Men ser vi nærmere efter, bliver billedet et andet.
Christian Kock har i bøgerne “De lytter ikke” og “De svarer ikke” afsløret, hvordan politikere ofte bruger tricks til at glide uden om de egentlige problemer: Emneskift, vage formuleringer, modangreb. Holger Schou Rasmussen følger manuskriptet til punkt og prikke.
- Spørgsmål om landsbyernes skæbne: ”Det er ikke os, der har lukket arbejdspladserne.”
→ Klassisk ansvarsfralæggelse og emneforskydning. - Om skolelukninger: “Det sker for børnenes bedste”, uden at anerkende, at strukturpolitikken selv skubber folk væk.
→ Typisk udenomssnak. - Presset på overproduktion af strøm: En retorisk spidsfindighed om sukkerroer – ikke en forklaring på, hvordan Lolland får reel gavn af energien.
→ Rent ikke-svar. - Spørgsmål om penge til bedre velfærd: ”Så må folk fortælle, hvor pengene skal komme fra.”
→ Modangreb i stedet for ansvarligt svar.
Vi ser altså Holger Schou Rasmussen, flytte fokus, undvige kritik og vende spørgsmålene tilbage mod borgerne. I stedet for at lytte angriber han. I stedet for at svare afleder han.
Vi fortjener bedre.
Vi må forlange, at vores politikere tør tage ansvar for deres politik – Det gælder også borgmesteren. At de svarer ærligt på kritiske spørgsmål. Og at de anerkender borgernes oplevelser, i stedet for at bagatellisere dem.
Når vi næste gang hører en borgmester (eller anden politiker) snakke udenom, skal vi spørge: Hvad var det egentlig, han/hun undgik at svare på?
Det handler ikke om petitesser. Det handler om noget så grundlæggende som tillid – og om demokratiets fundament.
