Det er interessant, at vi som mennesker næppe kan nå frem til det punkt, hvor vi klart og tydeligt kan kende forskel på falske og sande udsagn! Selvfølgelig kan vi se det, i ekstremer, hvor det tydeligt fremgår, at der er manipuleret med noget for at komme frem til udsagnet, men det betyder modsat ikke, at vi selv står med hele sandheden…
Et eksempel på det er, at det både er indlysende, rigtigt og sandt, at Jorden kun har én måne! Men det er ikke hele sandheden om hverken månen eller jorden…
Derfor er en god, reel, åben og inddragende proces essentiel, når vi skal træffe beslutninger om f.eks. færger, busser, skoledistrikter, boldbaner, biblioteker, borgerservice, institutionslukninger osv. Hvis vi blot tager den første og bedste præmis, risikerer vi i værste fald at ende med den forkerte konklusion, i bedste fald den rigtige… Men fordi processen ikke har været med til at belyse forskellige vinkler, bliver beslutningen lidt som at spille roulette, du kan spille på rød eller sort! 48.65% chance for rød og 48,65% chance for sort! De sidste 2,7% er fordi feltet 0 er grønt, lander du på det, taber du, uanset om du har spillet på rød eller sort! Så 48,65% chance for at ramme rigtigt og 51,35% chance for at ramme forkert!
Vi kan på Ritzau: Politisk aftale om folkeskoler i Lolland Kommune se, at den udfordring, man nævner først i pressemeddelelsen, er ”Børnetallet er halveret på 40 år, og de næste 10 år forventes et yderligere fald på mere end 700 børn,” hvilket må betyde, at den udfordring tillægges en forholdsvis stor værdi, da den nævnes først i meddelelsen…
Jeg skal ikke så tvivl om påstandens sandhedsværdi, men jeg vil gerne, som med Jorden og månen fastslå, at den ikke fortæller hele sandheden, hverken om folkeskolerne eller børnetallet… Derfor er belysning af forskellige vinkler vigtig, og de belyses bedst, hvis processen er åben og inddragende, da de ellers er i risiko for at blive glemt og gemt. Forskellige vinkler fortæller flere sandheder og giver et mere oplyst billede af de præmisser, der danner grundlag for overvejelserne, inden man træffer den endelige beslutning!
Det ville have klædt vores folkevalgte, hvis de havde taget debatten med borgerne og afsøgt alternative præmisser, inden beslutningen blev taget, og pressemeddelelsen sendt ud dagen før byrådsmødet nede i Holeby…
Det kan godt være beslutningen om at lukke folkeskolerne i Horslunde og Holeby er den rigtige beslutning, men vi ved det ikke. Og det gør vi ikke fordi, der ikke har været en reel undersøgelse af forskellige præmisser, i hvert fald ikke en undersøgelse hvor de implicerede interessenter er blevet inddraget. Som almindelig borger ser det ud som om, der udelukkende er blevet afsøgt præmisser, der enten direkte er skabt af konklusionen (udmelding om lukning – cirkulært argument) som f.eks. det nuværende elevtal eller præmisser, der fører direkte til den allerede udmeldte konklusion… Nysgerrigheden på og ønsket om at inddrage andre præmisser, der måske kunne lede til alternative konklusioner, har ikke været en del af den politiske dagsorden. Det har den følgevirkning, at vi ender i en situation, der for os udenforstående ligner politisk-roulette! Valget har stået mellem Rød (renovering) og Sort (nedrivning), og det har igennem forløbet virket som om, beslutningen om at spille på ”Sort” var taget længe før, den politiske aftale (ro på skoleområdet) blev underskrevet ultimo 2021. En aftale der vel at mærke blev underskrevet et halvt år efter, konstruktionsfejlen blev opdaget, og et halvt år før udvalgsformanden til Folketidende udtalte, at skolerne var lukningstruede.
På #NOKerNOK siger vi ja tak til mere reel borgerinddragelse og nej tak til politisk-roulette!
Når der i pressemeddelelsen nævnes den præmis, at børnetallet er halveret på 40 år, så kunne det jo være interessant at se på, hvor mange folkeskoler der er tilbage efter 40 år…
I 1983 lå der i de syv kommuner, der dannede grundlaget for Lolland Kommune, mindst 28 folkeskoler, plus et par specialskoler… I dag ligger der 3 byskoler, 4 Landsbyordninger og en international skole (Vi lader i denne sammenligning Specialskolen stå udenfor)
Det betyder, der er 8 skoler (med den internationale skole) tilbage ud af 28. Det betyder en reduktion på antallet af folkeskoler på 71,4% – og med lukningen af Holeby og Horslunde når vi op på 78,6% altså næsten 8 ud af 10 skoler er lukket, mens børnetallet ”kun” er svundet med 50 %… Altså er der reduceret væsentligt mere i antallet af skoler, sammenlignet med reduktionen i børnetallet…
Vestlolland (Nakskov, Højreby, Ravnsborg, Rudbjerg) havde 17 folkeskoler for 40 år siden, der er 3 tilbage, det giver et fald på 82,4%
Østlolland (Maribo, Holeby, Rødby) havde 11 folkeskoler, der er 4 tilbage, hvilket giver et fald på 63,6% (Maribo skole tæller som én skole, til trods for den ligger på begge de matrikler, der tidligere var to skoler, nemlig Blæsenborgskolen og Borgerskolen)
Tilbage er der at undersøge, hvor stor reduktionen i børnetallet har været i de forskellige geografiske områder i løbet af 40 år… På den måde vil vi kunne se på, om der er områder af Lolland Kommune, der bliver ”tilpasset” hårdere af vores politiske elite end andre områder og undersøge, hvad grunden hertil er?
