Min hensigt med dette høringssvar er at henlede opmærksomheden på, hvad det er, vi gør ved de små sider af Lolland, hvis vi lukker for strømningerne (offentlig virksomhed). De små sider af Lolland bebos i dag af ca. halvdelen af indbyggerne i vores kommune… Mennesker, der lever deres liv på godt og ondt, og bidrager til det store fællesskab…
Positiv politik er ikke nemt, og det handler ikke om at træffe nødvendige beslutninger. Der er ingen nemme løsninger i positiv politik, kun svære løsninger der bygger på en politisk vision for, hvor vi godt kunne tænke os, Lolland kommune skal være i 2030 eller 2035 eller 2040… Det handler ikke om at træffe de beslutninger, der er mulige, men om at turde skubbe forhindringerne til side og træffe de umulige og ved første øjekast unødvendige beslutninger.
Jeg er folkeskolelærer, og min undervisninger tager udgangspunkt i de elever, jeg skal undervise, ikke de elever jeg drømmer om at undervise… På den måde smelter de elever, jeg har, og dem jeg kunne drømme om, sammen til en gruppe, og når jeg siger farvel til mine elever efter 9. klasse, så er de ALLE lige præcis, de elever jeg ønsker at have igen og igen… Jeg arbejder ligeledes ud fra den opmærksomhed, at jeg underviser elever, ikke fag! Jeg underviser i et fag, men jeg underviser ikke faget, jeg underviser elever!
Den første opmærksomhed, jeg vil komme med til Plan- og udviklingsstrategien, er der, hvor I beskriver fremtidens Lolland på side 8. Jeg får en fornemmelse af, at I gerne vil drive kommune for de borgere, I drømmer om, I har, og ikke de borgere der bor her allerede. Er det rigtigt?
Ville I acceptere en sådan tilgang i jeres institutioner? Jeg kan fortælle jer, at jeg ikke synes, det er ok, hverken professionelt eller personligt…
Når jeg siger, jeg underviser de elever, jeg har, er det ikke det samme som, at jeg ikke har ambitioner på deres vegne… Jeg drømmer på mine elevers vegne, og jeg vækker drømmene i dem med min undervisning af dem, gennem fagene jeg underviser dem i… Så dét at tage udgangspunkt i det jeg har lige her, lige nu, er ikke det samme som at acceptere status quo, tværtimod… Jeg arbejder med de elever, jeg har, med det udgangspunkt de kommer med, så jeg kan udvide deres forudsætninger, så verden åbner sig for dem…
Hvis jeg tager fejl i min måde at læse Plan- og udviklingsstrategien på, beklager jeg selvfølgelig for min uvidenhed og manglende retoriske evner.
Den anden opmærksomhed, jeg gerne vil komme med, er, at I skal passe på med at slå et så stort telt op, at der er plads til alle, for så er det jo ikke en strategi, der siger noget om, hvilken vej I ønsker at gå, for alle veje er åbne, og alt kan forklares med strategien! Jeg ved godt, det er en hensigtserklæring, men hvad har den så til hensigt, hvis alt er muligt?
I den langsigtede udvikling kan jeg se, at Nakskov og Maribo er hovedbyerne, hvilket jeg tænker passer meget godt med tidligere udviklingsplaner, 2 – 5 modeller osv. Det er hovedbyerne, der som udgangspunkt skal kunne servicere borgernes daglige behov for offentlig service mm.
Oplandsbyerne er primært bolig- og institutionsbyer, der kan tilbyde at dække borgernes basale behov for at kunne få en families hverdag til at fungere… tilpasning (afvikling) af kommunal service i disse oplandsbyer udføres løbende, så det passer til det enkelte område…
Det, jeg læser her, og igen er det muligt, jeg tager fejl, er, at kommunens plan for landdistrikterne går fra at være en strategisk triage (Altså en sortering og prioritering af hvem, der kan få, når der ikke er ressourcer til alle), hvilket bevirker, at den offentlige service uden for hovedbyerne er en slags palliativ behandling – hvor kommunen trøster borgerne, lægger dem i seng og trækker dynen hen over dem – en smertelindrende behandling mens landsbyerne venter på at forsvinde – til at være en strategisk afviklingsplan, hvor planen er at tilpasse (afvikle) servicen i områder uden for de to hovedbyer… Hvis det er det, I vil, er det passende, at I skriver det direkte i udviklingsplanen, så det tydeligt fremgår, at dette er jeres politiske vision…
Hvis det var mig, der skulle skrive under på en Plan- og udviklingsstrategi, ville jeg, i forhold til den langsigtede udvikling, have fokus på ”positiv politik.” Jeg ville også gå væk fra den palliative behandling, som jeg fornemmer I vil, men hvor i vil give aktiv dødshjælp, ønsker jeg at genoplive og genoprette… Selvfølgelig skal der være fokus på investeringer og vækst, og vi kan ej heller fornægte, at der er to hovedbyer i Lolland Kommune, men her stopper enigheden også…
Jeg mener, et samfund på rigtig mange måder kan sammenlignes med den menneskelige krop… Ikke konkret set ved at sammenligne, at noget er hovedet, noget andet hjerte og noget tredje bagdelen… men ved at sammenligne hvordan den menneskelig krops netværksopbygning er konstrueret og se på, om samfundet ikke kan ses på samme måde…
I biologien taler vi om, at netværk er opbygget med en gennemgående egenskab. Det gælder, uanset om vi ser på et blads opbygning eller en krops blodåre, så er de fraktale i deres geometriske form. At noget er fraktalt i deres geometriske form, betyder, at der er en rangordnet gentagelse af samme form ved mindre og mindre skala. Det er selvfølgeligt forskelligt, om der strømmer blod eller plantesaft rundt i netværket, men opbygningen er den samme, nemlig at netværket forgrener sig ud i finere og finere kanaler, som transporterer det strømmende helt ud til den yderste kant. I den menneskelige krop vil det være nærliggende at se på netværket af blodårer, der helt fra den store hovedpulsåre ender ude i huden og de indre organer som små fine blodkar, kapillærer. Et netværk, der forgrener sig via dens fraktale geometriske form, er så almindeligt i biologiens verden, at vi må antage, at opbygningen spiller en nyttig rolle, ja vi kan vel med en vis rimelighed antage, at de fører en slags adaptiv fordel med sig. Netværket eksisterer for at fordele livsvigtige væsker rundt i et system, uanset om det er luft, blod eller plantesaft. Denne transport rundt i et system består af strømme.
I samfundet er der også forskellige netværk, der er opbygget på samme måde som kroppens blodårer. Vejsystemet er et godt eksempel, hvor der er store motorveje, der forgrener sig ud til hovedveje og helt ud til den mindste markvej. Vandforsyningen er et andet eksempel, hvor vi starter ved et vandværk, der sender vandet ud via store forsyningslinjer, der bliver mindre og mindre, lige indtil de ender ude ved vandhanen, bruseren eller toilettet i det enkelte hjem.
Jeg tænker, det vil være på sin plads at se grundstrukturen i samfundet (Lolland Kommune) på samme hierarkisk opbyggede måde fra det enkelte individ – familien – foreningerne – butikkerne – institutionerne etc. Det hele er forbundet via livsvigtige strømme. Strømme vi ikke lægger mærke til, fordi alt består af strømme, og når alt består af strømme, kan vi ikke se det, førend det ikke virker mere. Vi sidder ikke lige nu, hver især og tænker over, at blodet strømmer rundt i vores kroppe, men hvis det pludselig blev forhindret, f.eks. ved en blodprop, så ville vi med garanti lægge mærke til det. På samme måde, desværre, så tænker vi i det daglige ikke over betydningen af de strømme, der foregår mellem de forskellige grene i samfundet, førend de bliver forhindret, f.eks. ved lukning af en lokal butik, institution, en skole, en forening eller massiv forringelse af færgefarten til vores beboede øer…
Vi kunne selvfølgelig også tage et trin eller to op ad stigen og se samfundet (Danmark) på samme hierarkisk opbyggede måde, hvilket jeg tænker, er det som I, vores lokale politikere, gør, når I beder om ekstra midler fra toppen, fordi der mangler ”saft” til de yderste små fraktale forgreninger. I beder om, at der leveres liv helt ude i den yderste gren, for i modsat fald vil grenen sygne hen og til sidst visne og falde af.
Prøv at forestille jer, at vores regering valgte en antiseptisk tilgang til at bedrive økonomisk politik. Med en antiseptisk tilgang mener jeg en tilgang, der siger, at noget må dø, for at noget andet kan leve videre. I den medicinske verden tales der til tider om, at noget sundt og rask må dø, for at det samlede hele kan leve videre. Hvis det var den tilgang regeringen valgte, hvordan ville det så se ud for Lolland Kommune? Ville vi blive tabt i svinget? Ville saften blive lukket helt af, og vi ville alle visne og dø?
Det er det, jeg gør opmærksom på i forhold til oplandsbyerne og vores øer, lad nu være med at lukke for saften, for så visner de og falder af… og det, I beskriver som en ressource, vil forsvinde og dø hen.
Jeg ved godt, min beskrivelse her er overordnet, men det er Plan- og udviklingsstrategien også… Det er en slags hensigtserklæring…
/Karsten
