En uge siden er det i dag, at den beslutning, som jeg godt vidste ville komme, kom!
I dag var jeg en tur ude på skolen, der var ingen mennesker, ferien har ramt skolen… Jeg kan mærke, jeg har knyttet følelser til bygningerne, til skolen, til #Anton og #Iben… Jeg har brugt rigtig mange timer herude, også når eleverne var gået hjem… Der er også knyttet en kamp til mine følelser, det tænker jeg ligeledes, der er for mange af jer, der har været med i denne kamp for vores lokale skole, for hele Nordvestlolland… Det var en flot kamp, som jeg har stor respekt for… Men også en kamp der lige i dag, i mit hoved, er en anakronisme…
Historien er jo netop foranderlighed. Verden ændrer sig og ændrer os, og vi ændrer verden… Også denne gang! Uanset hvor meget jeg siger: ”Det er bare noget, vi leger,” så kan jeg godt mærke det i kroppen i dag… Det gør mig ondt!
Jeg har flere gange tidligere nævnt Grundtvig, når jeg har talt om vores skole… Grundtvig sagde, at skolen skulle være historisk-poetisk – Vi er og bliver noget – allerede… Det historisk-poetiske peger på det for skolen helt centrale, nemlig at der er en fremtid! Skolen skal, jvf. Grundtvig, ligesom menneskelivet selv, være historisk-poetisk… Vi fødes hver især ind i historien. Vi fødes på et sted, ind i en tid, en familie, et sprog, nogle fortællinger – Vi fødes ind i en kulturel, folkelig, historisk sammenhæng…. Det er denne sammenhæng, skolen skal oplyse – kaste lys over… Vi har fra vores barndom fået vores indbildningskraft, vores fantasi… Vores fantasi er vores pejlemærker for fremtiden… Ingen af os voksne har kunne drive det til mere, end vi kunne drømme os til som barn… Det vi bliver, var vi allerede…
Poesis betyder at frembringe, at skabe… Det kan godt være, at vi mennesker er født ind i historien, men vi skal ikke lade os magtesløs binde af historien…
Et tænkt eksempel:
Lolland Kommune skal spare 100 millioner!
Som borger i kommunen kan man protestere. Det hjælper sjældent, men man føler, at man har gjort hvad man kunne. Mange var med i kampen for vores skole, det har været en mindeværdig kamp. I gjorde det fantastisk, I vil huske det, og jeg vil huske det! Også til KV25…
Man kan også resignere. Det er selvudslettende, men har altså den positive sideeffekt, at Lundbecks aktier stiger (flere skal have lykkepiller)
Og så kan man handle poetisk – skabende. Læg alle arbejdsgange væk. Overvej målet. Se hvad der er muligt og overvej, hvordan man kommer uden om begrænsningerne og gøre det umulige muligt… Måske vi kan finde 150 millioner og på den måde have et overskud at arbejde med det kommende år…
Vi forsøgte at blive inviteret indenfor… og vi forsøgte at invitere vores politikere ud til os, men ingen respons, det skal gøres bedre i fremtiden fordi:
Poetisk handling kræver, at man er bekendt med præmisserne, de rigtige præmisser – ikke præmisser nogle finder på for at fastholde konklusionen, og så kræver det, at både borgere og politikere ønsker et reelt samarbejde og en konstruktiv dialog… fremfor at nogle ”lægger arm” bag lukkede døre…
Nytænkning er omlæring, det tager tid – også for vores politikere…
Vi er alle sammen kommunen – Det har jeg kunne læse i avisen de sidste par dage, men så luk os for Sørensen ind i boblen eller kom ud til os andre, så vi kan hjælpes ad med at finde løsningerne – sammen, vi vil gerne, vi er lige her og vi er mange… Sammen kan vi finde løsninger til glæde og gavn for de mange, men kun hvis vi hjælpes ad…
Karsten (Privatperson)
