Indsigelse fra Horslunde og Omegns Borgerforening

Til Lolland byråd

Byrådet har sendt forslag til lukning af Horslunde landsbyordning i offentlig høring frem til 26.4.

Forslaget har 2 fokuspunkter:

Bygningsforhold – hvor de nyeste betonfacader har problemer med konstruktionsfejl

Kommunens generelt faldende børnetal – som med aktuel prognose synes at fortsætte

Horslunde og Omegns borgerforening har fulgt forløbet meget tæt, siden arbejdet med budgetoplæg 2023 blev sat i gang i fagudvalget i april/mak 2022 – og ikke mindst udvalgsformandens udmelding i den lokale dagspresse om bygningsforhold – og allerede der lukning.

Emnet udgik af budgetoplæg – og der meldtes ud, at det skulle forløbe i en særskilt sag også med dialog med lokalområdet. Borgerforeningen rykkede for denne dialog flere gange senest den 30.10, hvor borgmesteren bekræftede proces – men kommunen valgte i modstrid hermed, at køre lukket proces frem til byrådsmødet den 24.1.2023, hvor som bekendt 600 borgere var møde frem.

Eneste aktivitet i forhold til lokalområdet blev det afholdte borgermøde i Horslunde den 23.3, hvor en udvalgsformand på bare 2 timer forsøgte at forklare procesdelen med, ”at sådan har v i altid gjort”.

Det strider helt klart meget med Den politiske Aftale og budgetaftalens prioritering af styrkelse af tidlig og reel borgerdialog – INDEN den formelle høring.

Borgerforeningen er til hver en tid klar til åben og konstruktiv dialog for at afklare mulige alternative løsninger.

Beslutning om lukning var i lang tid baseret på bygningsproblemerne – samt 2 ingeniørvurderinger. I modsætning til en omfattende og omkostningstung renovering – findrs jo nu mindst 2 alternativer.

Det faldende børnetal i kommunen er jo sammenhængende med faldet i det samlede folketal.I Horslunde var der svagt stigende elevtal de seneste 3 år – inden udvalgsformandens udmelding i maj 2022. Aktuelt 14 i indskrivningsgruppen til kommende skolestart – men vi er i lokalområdet vidende om, at 5 børnefamilier har fravalgt det lokale tilbud begrundet i de usikre politiske udmeldinger. Elevtallet var ellers på 19 elever.

Med baggrund i ovenstående skal vi indtrængende opfordre byrådet til at samle op på de beskrevne alvorlige mangler i proces og grundlag.

Altså ny dialogfase med reel inddragelse for at afklare fejl og mangler i grundlaget.

Tillige større opmærksomhed på afledte alvorlige konsekvenser for hele nordvest lolland. Følgeeffekter bliver , at aktiviteter i sportshal og børnepasning hurtigt reduceres væsentlig – med lukning il følge. Stort set alle kommunale servicetilbud forsvinder i en meget stor geografi – 22% af Lolland kommunes geografi. Ny bosætning vil i stort omfang ophøre.

Yderligere følgevirkning bliver, at først de handlende – hvor Horslunde indtil nu har det klart største udvalg blandt alle landsbyer – bliver hårdt rame med mulge lukninger – og dernæst de øvrige erhvervsdrivende.

Altså alvorlige følgevirkninger.

Konkluderende – udsæt processen -og få rettet op på det mangelfulde på både proces og grundlag.

Med venlig hilsen

Bjarne Hansen
Formand for Horslunde og Omegns Borgerforening