Høringsbrev fra de erhvervsdrivende i og omkring Horslunde

Til
Byrådet
Lolland kommune

Byrådet besluttede på møde den 24.januar 2023 at sende forslag i høring. Der indebærer nedlæggelse af skoletilbuddet i Horslunde Landsbyordning.

Byrådets forslag bygger på 2 forhold:

  • Skoletilbuddet har til huse i bygninger, hvor der er konstateret skader på de nyeste bygningers facader.
  • Der er faldende børnetal i kommunen – denne tendens ser ud til at fortsætte.

Et samlet erhvervsliv i lokalområdet – 23 handlende- og erhvervsdrivende – vil hermed protestere markant over oplægget til nedlæggelsen.

Indledningsvis finder v i det dybt kritisabelt, at politikerne har valgt at køre en totalt lukket proces fra april/maj til den 19.12.2022. Dette er i klar modstrid mod flere politiske aftaler om tidligere og direkte borgerdialog. Det har der ikke været i denne periode – eller frem til byrådets møde den 24.januar 2023. Både hos A og V har det ellers været mærkesager.

Dernæst finder vi det uacceptabelt, at beslutningsoplæg primært har forholdt sig til de 2 ingeniørrapporter, der jo alene beskriver 3 alternativer omkring facadeproblemerne Rent faktisk er der i Horslunde 2 mulige alternative løsninger for bygningsforholdene.

Vedrørend  elevtal i Horslunde var den fremlagte prognose på borgermødet i Horslunde var et worst case scenario med regneark over en årrække. I Horslunde er der p.t. 14 børn i indskrivningsgruppen. Vi har konkret viden om – via håndværkerne – at med sikkerhed 5 børnefamilier ville have indskrevet i landbyordningen – men som følge af de forskellige politiske udmeldinger startende af en udvalgsformand i maj 2022 – fravalgte dette tilbud – og har valgt Nakskov. De seneste 3 år inden maj 2022  var der svagt stigende elevtal på skolen. Vi er også vidende om, at flere forældre i Nakskov havde overvejet en indskrivning for at undgå de store klasser i Nakskov med forskellig elevsammensætning.

For vores erhvervsgrupper vil en mulig skolelukning få omfattende og alvorlige konsekvenser i de kommende år. Sportshal og børneinstitution vil om få år ”tømme sig selv”, når skoletilbud placeres i Nakskov. Dette udfordrer i første runde byens handlende, som formentlig aktuelt har det største og bredeste udbud af kommunens landsbyer – og senere også ramme andre erhverv – håndværkere og serviceerhverv.

Det stemmer på ingen måde overens med landdistriktspolitikken om at understøtte de aktive landsbysamfund.

Konkret foreslår vi derfor, at sætte processen på pause – gå i reel dialog med lokalområdet om løsningsmulighederne for, hvordan landsbyordningen kan tilpasses og opretholdes.

Horslunde den 20.april 2023.

Kontaktpersoner:

Niels Olsen    / Michael Hansen

Bager                 Elinstallatør

Med tilslutning/accept fra :

Dagligbrugsen i Horslunde                 

Købmanden i Horslunde                                     

Den gamle Møllegård                        

Horslunde Festlokale

Dem fra Nordlunde                            

Horslunde Pizzahouse                                        

Frisør Malou Larsen                            

Frisør Gitte Frydendal

Tømrermester Stig Dickow                 

VVS installatør Steffen Dickow                          

Tømrermester Morten Bonde             

Entreprenør Nicklas Olsen     

Malermester Johnni Lund                   

Arne Hansen Entreprise                                                              

Jim Jensen Entreprise                          

Vognmand Kølle

Vognmand Jesper Kristensen             

Murermester Jan Romby                                  

Horslunde Auto                                  

Købmand Let Køb Skovbølle                              

Mettes Fodpleje