Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 21. april 2023 (Med Lasse Præstegaards billigelse, publiceres det her på siden)
Jeg var en smule forundret og tænkte, at det var en uværdig tale, hr. Østergaard leverede ved byrådsmødet. Ja, hvis han havde præsteret det samme alle andre steder, hvor han taler som udvalgsformand, så ville det også være uværdigt, altså hvis vi med ordet ”uværdig” mener, det handler om at udvise manglende respekt … Respekt for den position, han besidder som udvalgsformand, og da borgmesteren indleder med at sige: ”Jeg ved ikke, om formanden vil sætte nogle ord på …”, så kan der ikke være nogen tvivl om, at hr. Østergaard talte som udvalgsformand og derfor også på udvalgets vegne.
Den 3. april kunne jeg læse Anja Zarp Rasmussens indlæg i Folketidende under overskriften ”Ligtorn i byrådets støvle”, hun skriver blandt andet:
”Der er bare en hel fundamental pointe, og den er, at I som byråd har det øverste ansvar for dialogen – at borgerne føler sig hørt og medinddraget. Ligesom det er jeres ansvar at sikre lovgivningen og borgernes retssikkerhed. Så når borgerne giver udtryk for en svækket tillid til et byråd, ville jeg mene, at det er tid til at se indad – men også at vende blikket udad og komme borgerne i møde – selv “sølvpapirshattene og facebooktosserne”.”
Den 5. april læste jeg et indlæg fra Kirsten Sydendal på Facebook. Kirsten skrev blandt andet:
”Man skal ikke nødvendigvis overveje sit kandidatur, hvis man ikke har tillid til nogen. Sådan er det på arbejdsmarkedet, hvor man må gå sin vej, hvis man ikke er tilfreds med chefen eller topledelsen. At sidde i en skolebestyrelse er ikke som at sidde i et job. I en skolebestyrelse er det ens pligt at hjælpe byråd og medarbejdere med at skabe den bedste skole. Det er et tillidshverv. Og fordi de er tillidsfolk for forældrene, er man nødt til at lytte til dem, også selvom det, de siger, ikke er rart at høre.”
Den 11. april kunne jeg i Folketidende under overskriften: ”Lad os sammen bygge den bro, der kan krydses i begge retninger, det fortjener vi alle sammen!” læse en kronik af Karsten Sandau. Han skriver blandt andet i sin anbefaling til udvalgsformanden:
”Du antyder i din tale, at du mener, næstformanden for Specialskolens bestyrelse bør trække sig, da hun ikke har tillid til hverken sektoren eller udvalget. Du gør det dog ved at sige, du gerne vil give artiklen fra Folketidende en generel kommentar, men jeg tænker ikke, der var nogle, der var i tvivl om, at du henvendte dig til hende. Tænker du, at den position, du tilbyder hende, gavner det fremtidige samarbejde? Tænker du denne position gør afstanden mellem jer mindre? Nej vel … Du kunne i stedet have anerkendt, at forløbet har slidt på tilliden, både den ene og den anden vej, men at du vil arbejde på, at tilliden kan opbygges, så I sammen kan udvikle den Specialskole, som eleverne fortjener …”
Alle tre eksempler på folk, der på en ordentlig og sober måde undres over udvalgsformandens tale ved byrådsmødet og specielt hans opfordring til, at hvis man ikke har tillid til udvalgsformanden, det samlede udvalg og administrationen, så burde man trække sig fra sin post.
Jeg tænkte for mig selv, at det må da have været en fortalelse … hr. Østergaard kan da ikke i ramme alvor mene, at man skal trække sig fra en post, man på demokratisk vis er blevet valgt til? En tillidspost, hvor man har pligt til at hjælpe både byråd, ledelse og så videre i deres arbejde, på vegne af den gruppe man repræsenterer.
Så da jeg til lørdagscafé i vores lokale partiforening i Socialdemokratiet talte med udvalgsformanden, så spurgte jeg til talen ved byrådsmødet, og til min store forbløffelse så hr. Østergaard mig i øjnene og sagde, at han mente hvert et ord, og han står ved det! Og at det i øvrigt gælder for alle andre bestyrelser og deres medlemmer, altså inklusive mig selv, som er næstformand i bestyrelsen i Horslunde Landsbyordning.
Så talen var ikke ”kun” til næstformanden for Specialskolens bestyrelse, den var til alle bestyrelser, der fungerer under udvalgsformanden: Hvis I ikke har tillid til mig og udvalget, så bør I trække jer fra jeres post!
For første gang i meget lang tid var jeg mundlam!
Lasse Præstegaard
