Resultatet af dette bliver en grim opdeling af A og B elever, A og B mennesker.

Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 14. april 2023 (Med Anne-Sophies billigelse, publiceres det her på siden)det er ligeledes indsendt som høringssvar i forbindelse med forslaget om at lukke skolerne i Horslunde og Holeby.

I forbindelse med forslaget om lukning af Landsbyordningerne i Horslunde og Holeby vil jeg med dette høringssvar videregive min bekymring for effekterne af dette.

Jeg har børn på Stormarkskolen. En i 3., en i 5. og en i 9.kl. Alle klasser er ”store” klasser. Altså med flere end 20 elever i hver. Alle klasser er også en del af Lolland Kommunes inkluderings politik og har derfor elever med forskellige behov. Det er virkeligheden for alle kommunens folkeskoler.

I den forbindelse er det også vigtigt at sige, at de voksne, jeg kender på Stormarkskolen, alle er dygtige, kompetente mennesker, der arbejder hårdt på at løse opgaven, de har fået. Det er bare sådan, at opgaven ikke længere udelukkende består af at undervise.

Jævnligt er der slåskampe, både i klassen og i pauserne. Der er voldsomt udfordret opførsel blandt flere elever, som gør det umuligt at gennemføre undervisning. Der er et sprogbrug, som kan gøre enhver havnearbejder misundelig og en attitude blandt en del elever, som til tider gør det meget svært at være i klassen, i hvert fald som elev. Det siger mine børn.

I allerede store klasser med allerede udfordrede elever, påtænker kommunen nu at inkludere flere elever!
Vel at mærke elever, hvor flere forældre har fået en besked (fra andre offentlige instanser) om at vælge Horslunde Landsbyordning til, blandt andet på grund af den lavere klassekvotient. Forældre, der har ønsket at give deres børn en chance for en skolegang med de muligheder, der er i Horslunde.

På trods af tiltaget ”mellemformer,” som skal give mindre grupper et ”pust” i skoledagen, og på trods af trivselskoordinatoren, der er ansat på Stormarkskolen, ser jeg denne fremtid som et mareridt for alle vores børn. En opgave, der er svær at løfte nu, bliver en næsten umulig opgave. Ingen, hverken børn eller voksne, er klædt på til at løfte denne opgave. For slet ikke at tale om PPR, som i den grad kommer på overarbejde med alle de børn i mistrivsel.

Hvis byrådet virkelig ønsker at skabe A og B skoler, hvor A er de private og B er der, hvor man bare bliver opbevaret, fordi miljøet er så ringe, at undervisning ikke kan lade sig gøre, så sig det dog højt!
Sig det, som det blev sagt ved borgermødet i Horslunde: ”I kan bare vælge privatskolen.”

Resultatet af dette bliver en grim opdeling af A og B elever, A og B mennesker. Fordi Lolland Kommune ikke ønsker at fremtidssikre sig selv. Der bliver tænkt på tidspunktet lige nu. Økonomien lige nu. At eleverne på de forskellige skoler har en reel fremtidsmulighed, en uddannelses chance, en mulighed for at være med til at få Lolland på landkortet for noget andet end invalidepension, overvægt, ingen uddannelse og tidlig død ser ingen. Det er dyrt at investere. Det har det altid været. Det bliver endnu dyrere at spare på denne her. I fremtiden.

Uddannelse er noget af det eneste, vi bør forpligte os til.

Kan Lolland kommune forpligte sig til at skabe en mulighed for udvikling blandt kommunens børn? Alle kommunens børn! Er byrådet klar til at stå på mål for det pædagogiske ansvar for alle vores børn i kommunen med de handlinger, de foretager sig nu?
Mine børn skal ikke være en del af ”pølsefabrikken” med flest mulige (og umulige) elever i tætpakkede lokaler. Min sympati går til de lærere og pædagoger, der får den opgave. Jeg tænker, at jobopslag og genopslag på flere skoler taler deres eget tydelige sprog.

Fik byrådet nogensinde svaret fra skolerne, da de selv foreslog besparelser? Kom det frem til jer? Hørte I skolerne? Lad dog skolerne være med til at spare. I lyttede til eksperter, da det gjaldt bygningerne. Lyt nu til eksperter, når det gælder vores børn!