Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 12. april 2023 (Med Frank Gravesens billigelse, publiceres det her på siden)
For efterhånden et godt stykke tid siden op mod sidste kommunalvalg, blev der appelleret til, at man holdt en god tone generelt og i debatten i særdeleshed – som jeg husker det, var det blandt andet borgmesteren, der var ude med budskabet. Et budskab ingen kan være uenige i!?
Jeg tænker, at budskabet mest var møntet på os borgere, som på skrift og i andre medier blander os i debatten. Fair nok, for normalt hører man jo ikke om mobberi, dæmonisering af grupper og latterliggørelse fra politikerhold. Det er noget, vi pludselig og med måben så i USA, da den daværende præsident Trump begyndte at gøre netop det. Han uddelte øgenavne, dæmoniserede grupper og enkeltpersoner og latterliggjorde i stor stil folk, som ikke var enige med ham. Var man ikke med ham, var man imod ham. Alle af en anden mening blev og bliver lagt for had. Pressen har beskrevet metoden, som det man kender fra en ”Schoolyard bully” – skolegårdsbøllen, som vi alle har mødt og som nogle nok har været. Den adfærd accepteres ikke i danske skoler og bør vel heller ikke accepteres i den offentlige debat?
På det seneste er jeg og andre, der har ytret sig i medierne over én kam, blevet kaldt ”Sølvpapirshatte”, ”Facebooktosser” og tidligere med slet skjult foragt ”Facebookkrigere”. Det skal siges, at det er folkevalgte byrådspolitikere her i kommunen, der afskriver anderledes tænkende ved at latterliggøre og tildele grupper øgenavne. Minder det om noget, vi har set andre steder fra?
Hvis noget sådan skete fra Folketingets talerstol, ville formanden kalde til orden. Hvis et folketingsmedlem gjorde det i pressen, ville det blive påtalt i vedkommendes gruppe og muligvis have konsekvenser. Hos os i Lolland Kommune kunne man forvente, at borgmesteren ville kalde til orden, styre og påtale tonen – er det sket, har jeg i hvert fald ikke set det. At man ikke griber ind, når man er i en position, hvor man kan – kan let opfattes som om man sanktionerer den dårlige opførsel. ”Far siger ikke noget – så må det være i orden” eller værre ”Far gør det også – så må det være i orden”.
Tidligere så og hørte man på de streamede byrådsmøder, at der blev ”rullet øjne” af og talt mindre pænt til og om politikere med en anden holdning end flertallets. Det drejede sig især om to. Det ses ikke mere så tydeligt, men om det er fordi det er stoppet, eller om det er fordi, det nu bliver gjort under de lukkede punkter, vil jeg overlade til læserens forestillingsevne. Herfra skal lyde en kæmpe respekt for jeres arbejde og jeres vedholdenhed, selvom jeg ikke altid er enig.
Konklusionen bør være, at det er uværdigt, nidrigt og på ingen måde forståeligt, hvis vores folkevalgte nedgør, latterliggør, dæmoniserer og ja – mobber grupper og enkeltindivider blot fordi, de er kritiske og ikke bare slår hælene sammen og klapper begejstret hver gang flertallet i byrådet kommer med en tanke, beslutning eller udtalelse. Så havde det ikke været et demokrati.
Bemærk at jeg, som altid og i den gode tonens navn, ikke peger finger ad navngivne personer. Det betyder ikke, at der er tale om postulater, da enhver læser – hvis i tvivl – med et minimum af research kan undersøge sagen selv.
Selv om det på mange punkter er ærgerligt, at dette indlæg og mange andres åbenbart ikke læses af vores beslutningstagere. Senest har et prominent medlem af byrådet stolt proklameret, at det var flere måneder siden, han havde læst Folketidende. Vores ubetinget vigtigste trykte medie, når man er borger på Lolland og Falster, uanset om man er enig i den redaktionelle linje i avisen eller ej. Flere af vores byrådspolitikere siger altså, at de ikke tager Facebook alvorligt og enkelte er også åbne om, at de ikke læser vores avis. Hvis ikke det er at indrømme, at man befinder sig i en boble – endda selvvalgt – så ved jeg snart ikke. For mig er det dybt bekymrende, men forklarer desværre en hel del. Når man ikke følger med i de lokale medier og på de lokale sider på de sociale medier, hvordan skal man så kunne vide, hvordan ens borgere har det? Det kunne være ved at tage imod invitationer til hyppige borgermøder, men gør man det…?
Vi borgere er besværlige, men vi er dem I har, det er os der har valgt jer og det er os, der skal vælge jer igen næste gang. Vi vil alle Lolland det bedste, så mere lydhørhed, meget mindre mistro og meget mere åbenhed vil være frugtbart i forhold til den livsnødvendige proces med at etablere tillid til jer som folkevalgte.
Byrådet har siden konstitueringen, i stedet for som aftalt at øge åbenhed og gennemskuelighed, lukket sig endnu mere om sig selv, og det ser ud som om, der bliver arbejdet benhårdt på at trække fronterne så skarpt op som muligt mellem et dem – borgerne (du og jeg) og et os – (flertallet i byrådet).
Sagerne om færgedriften, Specialskolen og de ønskede skolelukninger i Holeby og Horslunde med flere understreger desværre i høj grad mine og mange andres pointer. Pointer som flere i byrådet lever i selvvalgt uvidenhed om – hvis diverse udsagn står til troende.
I forbindelse med udvalgsformanden for Børne- og skoleudvalgets tale ved byrådsmødet d. 30.03., hvor han adresserede sagen om Specialskolen, sagde han bl.a. følgende: ”Jeg har derfor et oprigtigt håb om, at nu må uenighederne ophøre og samarbejdet øges”. En sådan udtalelse lyder umiddelbart som en udstrakt hånd, men kun hvis den indebærer gensidigt samarbejde, at alle parter lytter til hinanden og at der kommunikeres respektfuldt. Er det tilfældet vil man være på vej til at opbygge tillid til hinanden.
Næstformanden i Specialskolens bestyrelse har 29. marts har her i avisen udtalt, at hun ikke har tillid til sektoren og det politiske udvalg. Det er i et demokrati en helt legal udtalelse at komme med og følelse at have. I en ideel verden ville sådan en udtalelse have affødt, at sektor og udvalg ville se på, hvordan man kan genetablere en sådan tillid. Tillid har ikke noget at gøre med at få sin vilje, men er et spørgsmål om at processer og tiltag er til at gennemskue, der ligger altså en kæmpe opgave – i det her tilfælde for sektor og udvalg.
Desværre var reaktionen fra udvalgsformanden følgende: ”Hvis man i den forbindelse ikke har tillid til eksterne og interne samarbejdspartnere, så syntes jeg oprigtigt man skal overveje sit kandidatur” (byrådsmødet d. 30.03.). Ikke just en udstrakt hånd.
Så længe byrådsmedlemmer vælger at kalde folk, der bidrager til debatten ”Sølvpapirshatte”, ”Facebooktosser” og ”Facebookkrigere”, synes jeg, at vi skal vælge at se det som et adelsmærke.
Vi er åbenbart en sten i skoen, fordi vi ikke bare er enige. Selvfølgelig er det irriterende, at alle ikke bare nikker, klapper og tramper begejstret i takt, hver gang der kommer en idé, men det er det, der gør det så skønt at leve i et demokrati. I stedet for at latterliggøre, mobbe og dæmonisere anderledes tænkende bør man efter min mening omfavne energien og det, at der er så mange der brænder for vores kommune og bruger tid og kræfter på at sikre, at så mange alternativer som muligt kommer på banen.
Du er Lolland, og de er Lolland – vi er alle sammen borgere og alles mening tæller. Vi er Lolland!
Nej til afvikling af ø- og landsbysamfund!
Alt i dette indlæg er udelukkende udtryk for min personlige holdning og må på ingen måde lægges andre til last.
