Overskriften skal være: Bevar de små skoler, lav en ny tildelingsmodel, der sikrer midler til specialpædagogiske indsatser de steder, hvor der er mest behov og lav en incitamentsmodel, der giver større økonomisk råderum til de skoler, der formår at sænke privatskolefrekvensen.
Først vil jeg gerne takke alle jer, der har været nysgerrige nok til at indgå i dialog med undertegnede omkring den mulige lukning af to landsbyskoler i Lolland Kommune. Det gælder både jer helt almindelige borgere og jer politikere… Vi må nemlig gerne være uenige, men vi må ikke stoppe med at tale sammen…
Min indsigelse skal gå på at bevare de små landsbyskoler i Lolland kommune, og de skal bevares ved at ændre tildelingsmodellen for skoleområdet, så tildelingen bliver mere ligelig, og at der, udover incitamentet for specialundervisning, indarbejdes et incitament for at nedbringe privatskoleraten i Lolland Kommune. Jeg vil gerne henvise til Haderslev kommune, som er gået i gang med dette arbejde.
Den nuværende tildelingsmodel har været i brug i skoleåret 20/21, 21/22, 22/23 og den vil også blive brugt i skoleåret 23/24.
I modellen står der: ”Tildelingsmodellen skaber et rammebudget for den enkelte skole, som sikrer et bæredygtigt økonomisk grundlag for skolerne ud fra det fastlagte serviceniveau. Rammebudgettet anvender skolelederen til at sikre den bedst mulige drift og udvikling af skolen. Den tildelte ramme understøtter således den autonomi, det budgetansvar m.v., der følger af decentraliseringsgrundlaget.
Den samlede økonomiske ramme til skoleområdet tildeles til skolerne bortset fra finansiering af de fælles udgifter til skole i sektoren, fx staben, fælles strategiske kompetenceudviklingsaktiviteter på tværs af det samlede skoleområde m.v., digitale læringsmidler m.v. Der etableres ikke centrale puljer.”
Grundtildelingen i modellen er en fast tildeling, der tildeler den faktiske udgift til bygningsdrift, rengøring m.v. og svarer til opkrævningen heraf til Service og Bygninger. Herudover tildeles den faktuelle, samlede lønomkostning til ledelse og administration.
Klassetildelingen er en basistildeling, der er beregnet ud fra, hvad driften af skolens konkrete klasser koster, når de fagtimer og den understøttende undervisning, der ifølge folkeskoleloven som minimum skal være på hver årgang, gennemføres. Det gælder at:
- I indskolingen tildeles der således, at en lærer kan læse alle fagtimer, og en pædagog kan læse alle timer til understøttende undervisning og holde pause med eleverne.
- På mellemtrinet og i udskolingen tildeles der, så en lærer kan læse alle fagtimer og al understøttende undervisning.
Hertil lægges 5%, som muliggør dækning af undervisningen m.v. ved sygdom, kompetenceudvikling, 6. ferieuge i teamet eller med vikar.
Landsbyordningsskoler tillægges endvidere 5 % derudover for at styrke den økonomiske bæredygtighed som følge af de gennemsnitligt mindre klasser og dermed mindre elevtildeling jf. nedenfor.
Elevtildelingen består af 2 dele: Der tildeles en takst pr. elev til løn, som kan anvendes til yderligere medarbejderressourcer til fx holddeling m.v. Elevtildelingen tildeles som ’det sidste’ af den samlede økonomiske ramme og vil variere lidt fra år til år. Elevtaksten vil være ca. 9.700 kr. pr. elev i 2020 ud fra de kendte forudsætninger. Herudover tildeles en takst pr. elev til materialer:
- Indskoling og mellemtrin: 1.981 kr. pr. elev.
- Udskoling: 2.693 kr. pr. elev.
- 10. kl.: 4.572 kr. pr. elev
Inklusionsmidlerne på ca. 40 mio. kr. fordeles efter elevtal samt en fordelingsnøgle, der baseres på hver enkelt skoles sociale indeks (se nederst). Nøglen beregnes hvert år af et eksternt firma og afspejler det forventede specialundervisningsbehov. Indekset er fastlagt konkret efter de elever, der er indskrevet på skolen. Baggrunden for afsættet i indskrevne elever og ikke distriktsskolens elever er, at der er skoler med mange elever fra andre skoledistrikter som følge af frit skolevalg. Det gør sig særligt gældende i Nakskov. De elever, der i dag er i en decentral specialklasse, er i modellen ført tilbage til distriktsskolen. Inklusionsmidler anvendes af skolerne til køb af visiterede pladser i specialskolen og til de positive læringsfællesskaber, som sikres gennem inklusionsfremmende aktiviteter i skolen.”
Jeg vil gerne anbefale, at den nuværende tildelingsmodel ændres, og den bliver ændret, så der laves en mere retfærdig tildeling, der fordrer udviklingen af ALLE skoler i Lolland Kommune. Der er ingen tvivl om, at det koster væsentlige flere, både økonomiske og menneskelige ressourcer at inkludere elever på kommunens byskoler, og derfor er tildelingsmodellen, vi i dag gør brug af, forholdsvis uretfærdig, da tildelingen går ud fra, at økonomien, i forhold til inklusion, er den samme, uanset om du inkluderer på en lille skole eller på en stor skole. Jeg vil gerne anbefale, at tildelingsmodellen bliver ændret på et oplyst grundlag. Skolen i Horslunde er blevet fremstillet som den suverænt dyreste skole pr. elev i Lolland Kommune, men det er jo ikke skolen selv, der har bestemt tildelingsmodellen?
I Haderslev har man fået VIVE til at lave en statistisk analyse af socioøkonomiske rammevilkår blandt børn og unge. Det er blevet undersøgt, fordi en troværdig og evidensbaseret fordeling af ressourcer er grundlaget for et vellykket arbejde med specialundervisning og inklusionsstøttende tiltag. Derfor har Haderslev kommune bedt VIVE gennemføre en analyse af specialundervisnings- og støttebehovet på tværs af kommunens skoledistrikter.
I kan læse VIVES analyse her: https://www.vive.dk/media/pure/19050/18956363
I Lolland Kommunes folkeskoler vil økonomien de kommende år være ramt af et faldende børnetal, hvorfor det, som jeg ser det, vil være afgørende at lave en ny tildelingsmodel og gerne en tildelingsmodel, der giver skolerne en direkte mulighed for økonomisk udbytte ved at tiltrække flere elever til skolen (Privatskolefrekvens). En lukning af to landsbyskoler vil givetvis medføre en øget privatskolefrekvens, samt en øget visitation til specialpædagogisk støtte, hvilket vil stille de tilbageværende skolers økonomi væsentligt dårligere, end de er i dag. Set i lyset af, at byskolerne (med undtagelse af Maribo) i dag lander med en forbrugsprocent på over 100 (regnskab 2022), vil det stille skolerne endnu ringere i konkurrencen med privatskolerne i fremtiden, og det, tænker jeg, ikke er formålet med fremtidens skole.
I Haderslev Kommune har man nogle af de samme udfordringer, som vi ser her i Lolland Kommune med faldende elevtal etc. – Den nye model, de arbejder på i Haderslev, som gerne skal træde i kraft januar 2024, må ikke medføre skolelukninger.
Jeg vil gerne anbefale, der ses på følgende bilag fra Haderslev (Kommunalbestyrelsesmødet den 28. marts 2023):
Ny skoletildelingsmodel: https://www.haderslev.dk/media/144319/bilag-5-hoeringsmateriale-ny-tildelingsmodel-skoler-januar-2023.pdf
PowerPoint ny tildelingsmodel: https://www.haderslev.dk/media/144318/bilag-4-godkendelse-af-tildelingsmodel.pdf
Ændringer på baggrund af høringssvar: https://www.haderslev.dk/media/144320/bilag-6-aendringer-til-tildelingsmodel-som-foelge-af-hoeringssvarpdf.pdf
Eksempler på, at man i Haderslev tror på, denne tildelingsmodel vil kunne ændre noget, er som eksempel, at man i den nye model indregner et fald i antallet af børn og forældre, der vælger privatskoler, hvilket har en positiv afsmitning på skolernes økonomi… De ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed, men de ser positivt på det og budgetterer derfor efter dette.
Forudsætninger for ny skoletildelingsmodel i Haderslev (Hentet fra bilag 5)
Herunder fremgår de forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af ny skoletildelingsmodel, som den fremgår i tabel 3.
De væsentligste nøgletal vil fremgå af nedenstående tekst. Hvis der ønskes en mere detaljeret oversigt over elevfordelingen opgjort i 2023, henvises til bilag 3.
Princippet om bopælselever indføres.
Det betyder, at alle skoler får tildelt midler til alle børn, der bor i skoledistriktet. Herefter betaler skolen en takst, hvis barnet ikke går på skolen. Taksterne er, som udgangspunkt, som følger.
- Børneunivers 46.000 kroner
- Juniorunivers 48.000 kroner
- Ungeunivers 50.000 kroner
Bopælstaksterne vil kunne variere fra år til år afhængig af den samlede økonomiske ramme, f.eks. hvis procentsatsen til distriktsøkonomien ændres.
Grundtakst på alle almenskoler, 10 v. Kløften og AU-klassen
Der indføres en grundtakst på 3,5 millioner kroner på alle skoler, bortset fra Louiseskolen. Dette imødekommer kritik af den nuværende ulige grundtildeling
Louiseskolen.
Skolen finansieres fremadrettet med dels en fast bevilling på 13,0 millioner kroner og dels en takstafregning på 241.000 kroner pr. barn.
Derved sikres Louiseskolen en vis budgetsikkerhed, og taksten for det enkelte barn bliver overkommelig for distriktsrådet. I 2023 er der cirka 230 børn på Louiseskolen.
Der indføres derudover en særlig overgangstakst for børn med et særligt ressourcebehov i forbindelse med opstart på Louiseskolen. Det kan eksempelvis være børn med skolevægring. Denne takst udgør 300.000 kroner pr. barn og betales det første år, hvorefter barnet overgår til ordinær takst, 241.000 kroner.
10. klasse
Skolen modtager samme grundtakst som de øvrige skoler, og får derefter to forskellige takster – en for elever i almenområdet og en for elever i specialklasserne. Taksterne er på henholdsvis 30.000 kroner og 95.000 kroner. Finansieringen medfører, at skolen bevarer nuværende finansieringsgrundlag i opstarten, hvorefter skolens økonomiske grundlag vil afspejle elevantallet. I 2023 er der 128 elever i almenklasserne og 21 specialklasseelever i 10. Klasse.
Specialklasser
Undervisningen i specialklasser afregnes med 3 forskellige takster på henholdsvis 100.000 kroner, 145.000 kroner og 185.000 kroner. Finansieringen medfører, at skolen bevarer nuværende finansieringsgrundlag i opstarten, hvorefter skolens økonomiske grundlag vil afspejle elevantallet. Som det er i dag, er bevillingen til specialklasser baseret på barnets diagnose. I den nye model vil det være en konkret vurdering af barnets specialpædagogiske behov, der afgør, hvilken takst der bliver gældende for barnet. Vurderingen sker i samråd mellem distriktsrådet og det pædagogiske koordinationsudvalg. I 2023 er der ca. 520 specialklasseelever.
AU-klassen
AU-klassen modtager samme grundtakst som de øvrige skoler, og får derefter 81.000 kroner pr. elev. Finansieringen medfører, at Au klassen bevarer nuværende finansieringsgrundlag i opstarten, hvorefter det økonomiske grundlag vil afspejle elevantallet. I 2023 er der ca. 35 børn i AU-klassen.
Dagbehandlingstilbud og specialtilbud i andre kommuner
Dagbehandlingstilbud afregnes med en takst på 280.000 kroner pr. barn, mens specialklassetilbud i andre kommuner afregnes med 200.000 kroner. Specialskoletilbud i andre kommuner afregnes med 370.000 kroner pr. barn. I 2023 var der ca. 30 børn, som var visiteret til et dagbehandlings- eller specialtilbud i en anden kommune.
Privat- og friskoler
Privat- og friskoler afregnes efter statens takster, som i 2023 ligger på cirka 42.000 kroner. Taksten gælder for alle børn uanset klassetrin. I 2023 er der cirka 1.600 børn og forældre, som har valgt et privat- eller friskoletilbud.
Efterskoler
Efterskoler afregnes efter statens takster, som i 2023 ligger på cirka 40.000 kroner. Taksten gælder for alle børn uanset klassetrin. I 2023 er der knap 270 børn og forældre, som har valgt et efterskoletilbud.
Grænsekrydsere mellem kommuner og internt mellem skoler i Haderslev Kommune
Grænsekrydsere mellem kommuner afregnes med 130.000 kroner pr. barn. Der er cirka 80 børn og forældre, som har valgt et skoletilbud i en anden kommune i 2023. Såfremt et barn vælger en anden folkeskole i Haderslev Kommune end egen distriktsskole, betales samme takst som er blevet tildelt pr. bopælselev.
På borgermødet i Horslunde kom det mig for øre, at eleverne i Horslunde skal fordeles på tre forskellige skoler, nemlig Byskolen, Stormarkskolen og Søllestedskole. Jeg mener, det er inhumant at fordele børn på den måde uden hensyntagen til det enkelte barn i processen. Derfor ønsker jeg, hvis det besluttes at lukke skolerne, at der tages hensyn til det enkelte barn og familiens ønsker, f.eks. i forhold til hvilken skole eller i forhold til at følge klassekammerater.
På borgermødet hørte jeg udvalgsformanden udtale, at Specialskolens autismetilbud fortsat skal ligge i forbindelse med et folkeskoletilbud fra 0. – 9. klasse, hvilket betyder, der er tre muligheder i Lolland Kommune, hvis Horslunde Landsbyordning lukkes, nemlig: Stormarkskolen, Byskolen og Rødbyskole. Med mit kendskab til skolerne, så er der ikke plads på nogle af disse matrikler og slet ikke, når eleverne fra Horslunde og Holeby skal fordeles på skolerne.
Samlet set er min anbefaling: STOP op! Understøt ydervæggene i Horslunde (3.3 millioner) så Specialskolen og Landsbyordningen kan fortsætte det samarbejde, der allerede er godt i gang. Find ud af hvilke lokaler der evt. kan bruges i Holeby og se på et skoletilbud fra 0.–6. eller alternativt fra 0.-3. Tjek Haderslevs arbejde med en ny tildelingsmodel ud, jeg kan se nogle gode aspekter, som vi med garanti kan gøre brug af i Lolland Kommune…
Jeg tror på, vi ved en politisk retænkning af tildelingsmodellen, som en naturlig del af den kommende skolestruktur, vil se fordelene ved at bevare landsbyskolerne, som en nødvendig del af skolevæsenet i Lolland Kommune og som en nødvendig del af kommunens strategiske bosætnings- og landdistriktspolitik.
Men ovenstående kræver, at vi fjerner den ”silo” tænkning, der præger de politiske udvalg. En ”silo” tænkning, der gør, at man isolerer skole politik fra bosætning og landdistrikts politik. Det kan godt være, det virker logisk på papiret, men ude i den virkelige verden giver denne tænkning ingenlunde mening! Så væk med siloerne og ind med et tværsektorielt samarbejde, til glæde og gavn for os alle sammen.
Jeg vil slutte min indsigelse med Christen Kolds ord: ”I skolen skal man træde varsomt, thi der bliver mennesker til!” og med Frans af Assisi ønske jer fred og alt godt – ”Pax et bonum”
Karsten Sandau
