Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 5. april 2023 (Med Frank Gravesens billigelse, publiceres det her på siden)
”Demokrati er garanten for tillid, fremskridt og frihed. Det må vi aldrig tage for givet”, udtalt af statsministeren forud for et virtuelt demokratitopmøde, hvor USA’s præsident var vært (TV2.dk, d. 29.03.23)
Udvalgsformanden for Børne- og skoleudvalget på borgermødet I Ravnsborghallen d. 23.03.: ”Det er mig, der er banditten” (Folketidende d. 25.03.)
To citater fra to politikere fra samme parti, på forskelligt niveau, men samme parti. Udvalgsformanden for Børne- og skoleudvalget stod på borgermødet i forbindelse med de potentielle lukninger af de to skoler i henholdsvis Holeby og Horslunde og understregede, at det var hans ansvar alene, at det var kommet så vidt. Jeg ved ud fra egne oplevelser, at det er en god følelse at stå frem og påtage sig ansvaret som bageste mand. Der er noget tilfredsstillende ved ikke at skulle dukke sig eller undvige, når ubehagelige beslutninger skal formidles til de ramte. Men man skal huske, at ingen mand er en ø og selvfølgelig står en person ikke alene som ansvarlig. Jeg har også af egen erfaringen oplevet, hvorfor det er så let at få lov til at påtage sig hele ansvaret. Sådanne beslutninger glemmes nemlig ikke af de ramte, og man render let ind i en senere ”payback” i det her tilfælde næste valg, så det passer selvfølgelig mange, at man lader én stå alene med sorteper. Det er en god overskrift og det lyder godt, men det passer ikke. Det kan godt være, at formanden er en bandit, det må han selv afgøre, men han er ikke banditten. Der sidder en stor gruppe og deler ansvaret med ham.
Formanden er ikke alene om beslutningen og en evt. ændring af beslutningen er ikke kun op til ham. Der er mange, der nu sidder og lytter til vores argumenter, der er også mange, som senere forhåbentlig vil vise os den respekt at læse alle høringssvarene.
Og heldigvis er det ikke kun en formand som bestemmer, så havde det ikke været reelt demokrati.
For som statsmisteren siger i citatet i starten: ”Demokrati er garanten for tillid, fremskridt og frihed. Det må vi aldrig tage for givet”. Jeg er ikke særlig tit enig med statsministeren, og det tænker jeg, hun har det helt fint med. Godt nok er ord billige og nogle gange ikke engang det papir værd, de er skrevet på, men hun har en pointe. Demokrati skal netop sikre tillid. Tillid mellem borger og politiker. Brydes den ender vi enten helt forståligt i apati, lav valgdeltagelse eller i politikerlede, som kan udmønte sig konspirationsteorier eller f.eks. antivaxere, som ikke tør stole på systemets råd. Det kan også, som politiet herhjemme netop har offentliggjort, give et helt nyt trusselbillede i forhold til mere voldelige tendenser, det ses allerede i USA, Tyskland, Frankrig og i mindre målestok i mange andre lande. Når politikerne og deres administration har ikke formået at beholde borgernes tillid, så vil nogle rykke sammen om mere udenomsparlementariske figurer og samles i antidemokratiske fællesskaber, fordi det ser ud som om demokratiet ikke varetager og tager deres holdninger alvorligt. Det ses mange steder i verden, og det er set mange gange i løbet af historien. Det er et kæmpe problem for os, der tror på demokratiet at overbeviser sådanne grupper om, at deres mening også tæller for fakta viser tit noget andet.
Tillid er en skrøbelig størrelse, en smuk og sart blomst, som man skal passe og pleje. Smuldrer tilliden, indskrænkes friheden og fremskridtet kommer til at lide under det. At genskabe tillid er et meget langt og sejt træk, måske er det ikke engang muligt, men vi er nødt til at tro på det, for alternativerne er alt for skræmmende. At genskabe tilliden kræver bl.a. åbenhed, gennemskuelighed, nærvær og synlighed fra de folkevalgte og deres administration. Og dét er ikke kun i ord på et papir, men helt reelt i handling. I den sammenhæng kan det siges, at argumentet med at det hele var lige så uigennemskueligt før i tiden, som indimellem blev brugt af en ellers sober formand for Børne- og skoleudvalget, må være på listen over verdens dårligste argumenter. At nogen før har begået fejl og handlet kritisabelt, må aldrig kunne bruges som en undskyldning for at gentage de samme fejl og kritisable handlinger.
Tillid er det der gør, at vores samfund kan hænge sammen som et demokrati.
Jeg synes – selv i disse tider – at vi holder en god tone. Jeg går ikke ind for at dæmonisere nogen. Jeg er helt sikker på, at ingen af vores politikere står op om morgenen med det fortsæt at genere og eller skade nogen. De mener helt sikkert, at de gør det bedst tænkelige, men ingen kan gennemskue tingene alene. Til borgermødet i Horslunde var stemningen også god, næstformanden i Landsbyordningens bestyrelse, fungerede som facilitator og forsøgte at holde en seriøs, men let tone. Engagerede medarbejdere fra skolen var tydeligt følelsesmæssigt påvirkede, men fremførte, på trods af situationen, deres synspunkter sobert og sagligt. Det samme gjorde sig gældende for tidligere, pensionerede medarbejdere. Budskabet var klart: der er tale om en institution, som betyder rigtig meget for både ansatte, forældre og lokalsamfundet, men allermest for eleverne. Skolen har en stab af uddannede kompetente undervisere, som fortsat løfter deres opgave med humør og engagement på trods af det pres, de er udsat for.
Formanden for den lokale borgerforening krydsede knivskarpt og velforberedt klinger med Udvalgsformanden for Børne- og skoleudvalget, der ligeledes holdt en god tone, men ikke virkede særligt modtagelig for argumenter, selvom han da indrømmede, at det ikke behøvede at koste meget mere end maling at føre skolen videre i en nedskaleret version i den gamle (sunde!) røde bygning.
En gang i mellem kan man godt få en fornemmelse af, at de lokale politikere stikker fingrene i ørerne og sidder og siger høje lyde for, at andre idéer ikke skal trænge igennem og skubbe til deres pæne planer. Eller med et bedre billede, som jeg lige låner fra Kirsten Sydendal, at de sidder inde i en boble og passer på ikke at lukke noget ind, der kan forstyrre deres cirkler.
Vi sidder alle sammen inde i mange små bobler, alt efter hvilke sammenhænge vi færdes i. Kommunens største parti sidder i en boble og bekræfter hinanden i deres fortællinger. Jeg sidder i en boble med mine, hvor vi også bekræfter hinanden i det rigtige i det, vi arbejder på. Ved det seneste kommunalvalg sad jeg ligeledes i en boble med mine, hvor vi bekræftede os selv i, at alt gik fantastisk. Valgresultatet viste desværre meget tydeligt, at vi ikke havde været godt nok i kontakt med virkeligheden. Det er helt almindeligt, men farligt og meget lidt konstruktivt. Vi er nødt til at være åbne overfor, at andre tanker og synspunkter end vore egne også kan have værdi, ellers ender det med et kæmpe realitetschok, når virkeligheden rammer.
I videnskaben taler man om en kollektiv intelligens, hvor man, hvis man smider spørgsmål og problemstillinger ud til større grupper af mennesker, vil få besvarelser, der bliver mere korrekte og konstruktive i takt med, at antallet af individer i grupperne øges. Derfor denne opfordring til politikerne: lyt til borgerne. Sandsynligheden for at bæredygtige langtidsholdbare løsninger dukker op er større, end hvis I kører enevældigt frem. Vi vil jo alle bare Lollands bedste.
Der dukker hele tiden tegn op på, at udviklingen potentielt kan trække skatteydere hertil. Senest har TV2 Øst en artikel (31. marts 2023, 15:58) med overskriften ”En kasse med jord på et ministerkontor fik afgørende betydning”. Artiklen fortæller om erhvervsparkernes tiltrækningskraft. Der fortælles om en ekstrem aktivitet i forhold til erhvervsparkerne i Næstved, Ringsted, Slagelse, Køge, Guldborgsund og … Lolland!!. Det beskrives, at erhvervsparkerne gør os attraktive overfor nye virksomheder, og at det derfor er mere sandsynligt at få folk til at flytte til bl.a. Lolland og dermed øge bosætningen. Endnu et tegn på at det er en meget kortsigtet løsning og decideret ødelæggende at lukke lokalsamfundene ned gennem skolelukninger og begrænsning af færgeafgange. Folk flytter ikke hertil for at bo i Nakskov eller Maribo, men for at få del i den luft, plads og adgang til skov og vand som vore landbyer og øer kan tilbyde.
Rettidig omhu drejer sig ikke kun om at beskære og lukke ned, det drejer sig også om at forudse muligheder og holde døre åbne. Giv skolerne ti år og lad os så se, hvordan det ser ud.
Nej til afvikling af ø- og landsbysamfund!
Alt i dette indlæg er udelukkende udtryk for min personlige holdning og må på ingen måde lægges andre til last.
