Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 30. marts 2023 (Med Anne-Sophies billigelse, publiceres det her på siden)
Min mand og jeg er forældre til seks børn. De tre af dem er færdige med folkeskolen, en fjerde bliver færdig til sommer, og så har vi to mere, der fortsat har 4 og 6 år tilbage… 4 og 6 år hvor de skal dannes og uddannes med den mangfoldighed, som folkeskolen kan tilbyde… Vi tror på ”folkets” skole, men nu er vi kommet i tvivl, for hvor meget skal vores børn gå igennem for det, som vi voksne tror på?
Vi bor inde midt i Nakskov, vores hus ligger 5 minutters gang fra Stormarkskolen, som er vores lokale folkeskole, og som altid har været vores aktive tilvalg. Vi er glade for de dygtige og kompetente lærere, der arbejder med vores børn.
Men siden den sidste skolestruktur (2019), hvor et af målene var at inkludere flere børn, oplever vi et øget pres på både børn og voksne, vi oplever også en øget udskiftning af personale. Men hvem gavner den øgede inklusion? Inklusion handler om, at alle børn og voksne, ikke blot er med i fællesskabet, men at de tæller positivt med og har positiv betydning for fællesskabet. Men grænsen er nået! Vi tror på den mangfoldige skole, men lige nu oplever vi en øget stigmatisering, der har den præcis modsatte effekt af, hvad inklusion er. Vi er nået dertil, hvor den øgede inklusion giver øget eksklusion… Det kan godt være, der er flere børn, der på papiret er med i fællesskabet, men er det på en positiv måde?
MED-udvalget på Stormarkskolen skriver det på denne måde, i deres høringssvar til ”HVIDBOG” s. 30: ”Udvalget er bekymret for børn vil opleve en øget mistrivsel i denne inklusionstanke, da flere elever vil opleve en forringelse af klassens trivsel, grundet flere børn med specialpædagogiske behov. Der er en grundlæggende frygt i udvalget om en forringelse af arbejdsmiljøet, grundet de større krav til specialpædagogisk opgaveløsning, og udvikling af kompetence, som HVIDBOG lægger op til. Udvalget efterspørger konkrete svar på hvordan et kompetenceløft af medarbejderne i almenområdet skal løses?”
Vi vil skrive det på denne måde… Vi har to piger, der jævnligt har ondt i maven grundet massiv uro i klassen. Alle gør det bedste, de kan, det gælder både forældre, lærere og elever, men hvis rammerne ikke er på plads, så er det en umulig opgave. Vi har to piger, der er trygge ved lærerne, men utrygge ved læringsmiljøet.
Lige om lidt vælger Lolland Kommune at lukke to Landsbyskoler og rykke eleverne ind på folkeskolerne i byen, hvilket medfører et yderligere pres på trivslen på den folkeskole, vores piger går på, både hos eleverne, forældrene og lærerne. Er det så nu, vi skal vælge en privatskole? Er det nu, vi skal være utro mod den folkeskole, vi alle dage har troet på?
Kære politikere – I bliver simpelthen nødt til at stoppe op og tænke jer om. Tal med os borgere og ikke kun jeres Excelark. I er ved at smadre Lolland Kommunes folkeskoler noget så vederstyggeligt. Den skade, der sker hver evig eneste dag, er uoprettelig, og jo længere tid der går, førend I stopper op, og tænker jer om, jo mere bliver der ødelagt.
Lolland Kommunes folkeskole er i knæ – Vil I ikke godt lade være med at træffe beslutninger, der trykker den endnu længere ned? For vores børns skyld…
Anne-Sophie Weymelka
