Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 30. marts 2023 (Med Karsten Sandaus billigelse, publiceres det her på siden)
Jeg er lærer ude i Horslunde, men her skriver jeg som privatperson, menneske, far til seks og skatteyder i Lolland Kommune.
Stig Vestergaard havde et læserbrev i Folketidende den 10. januar 2023 under overskriften: ”Det drejer sig om mennesker og ikke mursten.” Det er i dette læserbrev, Stig kalder det en ”Demokratisk katastrofe,” det vores byråd har gang i, når de er ved at lukke landdistrikterne helt ned… Stig nævner ligeledes, at det er stik imod de politiske løfter afgivet inden valget og de smukke ord om ro på børne- og skoleområdet…
Jeg har flere gange siden citeret Stig for begrebet ”Demokratisk katastrofe,” og jeg vil gerne begrunde, hvorfor det set fra mit perspektiv, rammer processen meget godt.
Demokrati i Danmark er karakteristisk ved, at det er et repræsentativt styre med grundlovssikrede, individuelle rettigheder – personlig frihed og politiske friheder som ytrings-, forenings-, forsamlingsfrihed, lige og almindelig valgret, hemmelig stemmeafgivning etc.
Katastrofe kan bruges som betegnelse for en fuldstændig håbløs eller mislykket begivenhed, person eller omstændighed…
Når jeg siger, at Stig rammer plet med sin ”Demokratisk katastrofe,” så er det, fordi processen omkring skolerne burde være kørt som en inddragende, demokratisk proces, længe inden det blev sendt i høring. Muligheden var der, og tiden var der (og det kan stadig nås)… Beslutninger af så omfattende karakter for borgerne i Lolland Kommune burde ikke træffes på baggrund af en enkelt udvalgsformands anbefalinger. De burde træffes på baggrund af en god, åben og inddragende proces, præcis som løfterne op til valget og det nedskrevne i den politiske aftale taler for, ikke som processen frem til nu, som har været fuldstændig håbløs og mislykket! Derfor ”Demokratisk katastrofe”…
Birgitta Andersen skrev lederen i Folketidende mandag den 27. marts – hun bad os alle om at tale pænt, både til og om hinanden, udvise gensidig respekt. Jeg vil gerne give hende ret og i samme åndedrag beklage, hvis jeg ikke har opfyldt dette… Det var en velplaceret leder, der gav stof til eftertanke… Birgitta skrev også: ”Omvendt har politikere og administration også et ansvar. Når man ikke føler sig hørt, begynder man at råbe. Borgermøder og høringer, som føles som rene skuestykker, der bare skal overstås, gør heller ikke demokratiet en tjeneste.” –
Alle taler om, at Jeppe drikker (Jeppe på bjerget) – men ingen taler om hvorfor! Alle taler om den modstand, der er begyndt at ulme blandt borgerne på Lolland, men ingen taler om, hvorfor denne modstand pludselig er begyndt at ulme. Det handler ikke kun om skoler, det handler også om færger, vindmøller, hotelbyggeri, sommerhusudstykninger etc., og jeg tror, at Birgitta rammer meget godt, når hun i sin leder skriver: ”Når man ikke føler sig hørt, begynder man at råbe.”
I Ramasjang mysteriet er der en sang, der hedder: ”Hvem er skurken?” noget af teksten lyder: ”Men hvem er skurken, vi må finde spor… Hvem er skurken, vi må lede, hvor de bor… Hvem er skurken, dagen bli’r lang, men vi løser det hele her i Ramasjang!”
Til borgermøderne, både i Holeby og Horslunde, kunne vi høre udvalgsformanden stå og tage ansvaret ene og alene… ”Det er mig, der er skurken,” sagde han flere gange…
Først handlede det om bygninger og den kvarte milliard, der skulle bruges, intet andet! Udvalgsformanden udtalte: ”Det er ulykkeligt, for det er to velfungerende skoler med velfungerende personale.” Vi borgere må da kunne forstå, at Lolland Kommune ikke har den slags penge?
Selvfølgelig kan vi forstå det! Stille og roligt begyndte eleverne at ”sive” fra Horslunde Landsbyordning – næsten 18% er rykket siden udvalgsformanden kom med udmeldingen til Folketidende tilbage den 17. maj 2022. Men nu er prisen ikke en kvart milliard mere, og der findes alternative løsninger! Men nu handler det ikke om bygningerne mere, nu handler det om elevtal og elevtalsfald, et elevtalsfald der er eskaleret på bagkanten af udmeldingen 17. maj 2022!
Jeppe på Bjerget og oplysningstiden!
Pointen i komediens humor er, at vi som publikum skal opdrages og dannes til at tænke fornuftigt. Blandt andet ved at grine af komediens ufornuftige dumheder, kommer vi til at tænke på, om der findes lignende dumheder, som vi må gøre op med i vores eget liv eller lige omkring os… Jeppe på Bjerget er et spejl for os alle, så vi kan sidde og grine af os selv og vores egne dumheder!
Måske er forløbet omkring de potentielle skolelukninger en Holberg-komedie værdig?
Karsten (Privatperson)
