Knud Romer: Vi skal have genbefolket landet

Knud Romer på vej til Folkemødet i 2018 – Vi tænker at selvom hans udtalelser bliver en smule rodet, så taler manden fra hjertet af og der er befriende på mange måder…

Se interviewet med Knud Romer ved at klikke her:

Journalist: Hvad skal vi bruge det her folkemøde til?

Knud: Vi skal bruge det til at se hvordan det ser ud, når politikerne kommer tilbage til gerningsstedet, som de har lavet, nemlig det de kalder udkantsdanmark, som er konsekvenserne af de talende Excel ark inde på Christiansborg, som først laver de kommunalreformen, som fuldstændig centraliserer alt. Fuldstændig fjerner alle institutioner om det er sundhedsinstitutioner, biblioteker, skoler – centralisere det væk… Skaber en økologisk ørken af intethed derude… Samtidig så laver de den her, det mentale billede af den rådne banan, som så er selvforstærkende, fordi så kommer der jo slet ikke nogen… og det vil sige.. ved du hvad politikerne har glemt? De har glemt at Danmark er et land, det er ikke nogen by… og både Københavnerbashing og provinsbashing er to sider af samme sag… De skal ikke flytte styrelserne ud i provinsen for at rede den, det gør de jo bare for at forhindre der er nogle der holder dem i ørerne… Ved du hvad? De der politikere de skal prøve at genopdage at Danmark er et land! Derude bor befolkningen og vi taler faktisk også dialekt! Vi taler ikke rigsdansk! Men rigsdansk er ligesom de talende Excel ark derinde af regneark, der ikke vil se at gigainstitutioner måske ser fint ud på papiret, men 1500 elever på en central institution har en forfærdelig skolegang… 1500 psykisk syge i en central institution, 1500 gamle mennesker, centralisering er umenneskeligt, det er æstetisk grimt… Ved du hvad? Det er ikke økonomien der er målet! Økonomi er et middel og midlet skal bruges til nogle mål, der bliver bestemt af menneskelige hensyn, moralske hensyn, æstetiske hensyn og så skal vi prøve at tænke mennesket med i det her… og derfor tager jeg til Bornholm… Det er fordi den største bedrag, det er at det er der hvor Christiansborg møder folket! De møder ikke folket!

Journalist: Du skal være med i en debat om pissedårlig undervisning?

Knud: Ja jeg skal også være med i en debat om udkantsdanmark. Nu tager jeg til udkantsdanmark og så vil jeg se hvordan de vender tilbage til gerningsstedet og snyder folk. Fordi folkemødet det er den største løgn, for de møder ikke folket!

Journalist: Er folkemødet ikke netop et eksempel på, at der faktisk foregår spændende ting ude i provinsen?

Knud: Nej fordi folket har intet at skulle have sagt… Vi har en stemme hver, men hvem vil du stemme på?

Journalist: Har du også et positivt budskab med til Bornholm?

Knud: Jaa det er, at de skal tage magten tilbage til kommunerne og så skal de tvinge deres egne kommunalpolitikere til at tale deres sag og så skal vi have genbefolket landet, så skal vi have dialekterne tilbage, vi skal have de små institutioner tilbage – Småt er godt, stort er lort! Og tusind tak for ingenting Christiansborg!