Kronik bragt i Lolland-Falsters Folketidende 22. marts 2023 (Med Frank Gravesens billigelse, publiceres det her på siden)
Så kom der en respons fra de nyvalgte socialdemokrater. Kronikken i Folketidende d. 17.3., ”De syv fede år skal nok komme – vi har mulighederne, vi har viljen og vi har evnerne”, var for mig et længe ventet udspil fra de nyvalgte.
Det her skal nydes tænkte jeg, lavede derfor en kop kaffe og en ostemad, slukkede for radioen og fik min familie i gang med et spil Olsen langt væk fra køkkenet. Fuld af forventning satte jeg mig til bordet.
Nu er det sådan, at når man bor her på øen, er der en stor chance for, at man kender hinanden eller kender til hinanden fra forskellige andre sammenhænge – så jeg havde virkelig store forventninger. Der er her på ingen måde tale om ironi. Jeg havde hørt tanker og drømme fra et par af dem og vidste, at de havde hjertet på rette sted.
Overskriften var jeg ikke vild med, der var lidt for meget parole over den. Jeg kom til at tænke Mao, og det er ellers mig, der er rød. Jeg var også lidt loren ved, at de er fire, der svarer som med en mund – det er for lidt forpligtende og for let at gemme sig og lægge afstand til det skrevne, hvis vinden vender. Men når alt kommer til alt, skal en tekst jo bedømmes på indholdet, og her kommer problemet. Teksten var en lang gentagelse af de samme udtalelser, vi har hørt igen og igen, som om ingen hører noget af det, der bliver sagt eller skrevet. Kirsten Sydendals billede med boblen bliver mere og mere sandt. Anderledes tanker eller idéer har øjensynlig ingen mulighed for at trænge igennem boblen og ind til politikerne. I er ikke dårlige mennesker, og selvfølgelig bliver man påvirket af den ramme man sidder i, men I har godt nok været hurtige til at falde ind. Det frygtelige begreb partisoldater, en uniform masse, der forsvinder som individer, lurer i baggrunden. Jeg kan ikke vide, hvad der sker på de indre linjer, det kan sagtens være, at I hver især har en kæmpe indflydelse. Men udefra set ligner det for mig et professionelt formuleret svar, som I har lagt navn til – selvom I sikkert kan stå inde for det.
Det er på trods af billederne med, at vi alle lider og udtalelsen: ”Vi savner dog, at vi også får nogle alternative forslag til at få pengene til at række” et meget upersonligt og forkromet indlæg. Med hensyn til at I savner alternativer, så understreger det netop Kirstens pointe med boblen – for der har jo været forslag til, hvordan pengene kan bruges anderledes – de er åbenbart bare ikke røget igennem og ind til jer i boblen. Ligesom med privatøkonomien er det ikke at spare, hvis øvelsen blot medfører andre og måske højere udgifter på andre områder. Her tænker jeg selvfølgelig på de planlagte skolelukninger og færgefarten, selvom den sidste ser ud til at være skudt til hjørne.
Opløftende var det til gengæld at læse indlægget fra Lars Buhl, som var placeret under den føromtalte kronik. Her er en mand med stor indsigt på området, der gentager, hvad jeg også har prøvet at gøre opmærksom på i mine læserbrevsindlæg. Det er til skade, ikke kun for vores børns indlæring men også for udviklingen af deres sociale kompetencer, at tvinge dem ud af deres nærområde.
I de fires kronik nævner de, at der kommer gode tider. Det samme kunne man læse på nettet i ”Avisen Danmark” d. 12.03. her beskrives, hvordan ejendomsmæglerne på Lolland er i højt humør, og at borgmesteren formodes at have hænderne permanent løftet over hovedet pga. de positive følgevirkninger af Femern-forbindelsen. Samme dag kunne man i radioen høre, at det blev forventet, at turismen ville boome, når vi runder 2030. Der var tale om et indslag, der påpegede det kortsynede i at gå så hårdt til færgedriften, når man forventede en kraftig vækst i turismen – ikke mindst til øerne. Vi må afvente og se, hvad der sker på det område.
Med hensyn til tilflytning på længere sigt og vores evne til at tiltrække ny borgere, så er de fire, borgmesteren og mæglerne allesammen positive i forhold til udviklingen. Men kommer det til at holde? Igen er det 2030 vi ser frem imod – det er om syv år. Hvis landsby- og øsamfundene reelt er lukket ned, så er en meget stor del af det, der kunne gøre os attraktive, forsvundet.
Jeg vil her i kor med Lars Buhl – jeg håber ikke, at jeg fornærmer ham – sige, at når en kommunal skole lukkes, åbnes den ikke som folkeskole igen. Derfor vil jeg citere mig selv fra et indlæg her i avisen d. 8.2.: ”Lad dørene stå på klem”. Lad være med at træffe så vigtige beslutninger, beslutninger der ikke kan omgøres. Vi er så tæt på 2030, så nedskaler skolerne til at gå til og med 6. klasse og sæt beslutningen i bero i 10 år, besparelsen er i forvejen meget tvivlsom, når hele regnestykket gøres op. Om 10 år ved vi meget mere om, hvordan verden kommer til at se ud. Det ville man gøre, hvis det var ens privatøkonomi, der var på spil.
Mht. til borgermøder så tænker jeg, at de må være som juleaften for en folkevalgt. Endelig er der mulighed for at tale med helt almindelige borgere, som ikke er udvalgt til at repræsentere den ene eller anden gruppe. Det er da demokrati, når det trives bedst. Når jeg nævner det her, er det fordi, jeg netop har hørt eller læst, at en af vores ledende lokalpolitikere ikke kan sætte sig ned og tale med alle (forståeligt nok), men gerne med repræsentanter. Så er det da bare om at deltage i så mange borgermøder som muligt, så når man da lidt af vejen.
Og måske bliver boblen så noget tyndere i skallen, lad os krydse fingre. For som der stod i kronikken med de fires navne: ”Vi er lollikker og ønsker jo kun det bedste for vores område, (ligesom alle andre der bor her)” – jeg har sat det sidste i parentes, da det virker ret ekskluderende, vi er vel alle bare borgere og alle med en stemme til rådighed. Husk at bruge den.
Kronikken gav mig ikke meget at tygge på, og der var ikke meget, der skulle skylles ned – så jeg var glad for min ostemad og kaffe.
Nej til afvikling af ø- og landsbysamfund!
Alt i dette indlæg er udelukkende udtryk for min personlige holdning og må på ingen måde lægges andre til last.
Frank Gravesen, helt sikkert rød og sandsynligvis byrådskandidat igen i 2025
