FUP eller FAKTA?

I dag kunne vi på Folketidende.dk under overskriften: ”SKRED UNDER STOR DRAMATIK: NU SKAL HAN SAMARBEJDE MED DEM” læse borgmesterens udtalelser omkring, at Leif Utermöhl indtræder i den socialdemokratiske byrådsgruppe som afløser for sygemeldte Vibeke Grave. Leif sidder som bestyrelsesformand på Horslunde Landsbyordning og har ytret sig kritisk i forhold til socialdemokratiets linje…

Holger udtaler, at Leif sandsynligvis vil indtage et særstandpunkt i forhold til gruppen, i sagen omkring de mulige skolelukninger i Horslunde og Holeby.

Borgmesteren udtaler: ”Det er klart, at der vil være en diskussion i gruppen, og her vil der blive stillet kritiske spørgsmål til de holdninger – eksempelvis, at han var med til at lukke Dannelunde Skole, da han selv sad i byrådet. Da havde han ingen problemer med at skrive under på en skolelukning. Og der var flere børn pr. klasse i Dannelunde, end der vil være det i Horslunde, skyder borgmesteren.”

For det første, så er det altså tilladt at blive klogere… Fordi man en gang har lavet en fejl, så behøver man jo ikke fortsætte med at lave den samme fejl igen og igen!

Men hvad med det faktuelle i den påstand borgmesteren kommer med? Han siger nemlig: ”han var med til at lukke Dannelunde Skole, da han selv sad i byrådet. Da havde han ingen problemer med at skrive under på en skolelukning. Og der var flere børn pr. klasse i Dannelunde, end der vil være det i Horslunde”

Er det nu også rigtigt Holger?

Beslutningen om at lukke Dannelunde skole, blev truffet på byrådsmødet den 27. juni 2019 – punkt 2 på dagsordenen var – Forslag til ny skole- og dagtilbudsstruktur.

Der er også vedhæftet en del bilag til dette punkt, og et af bilagene er: ”Oplæg til ny skole- og dagtilbudsstruktur.” Her kan vi på side 3 i bilaget se følgende illustration:

61 elever var der pr. 1. august 2019 på Dannelunde skole, hvilket vil sige 8,7 elever pr. klasse i snit… Med 10 klasser i Horslunde, så vil det svare til at der pt. er under 87 elever på Horslunde Landsbyordning… og jeg mener der er godt og vel det tal + 30 til 45%

Så hvad siger vi? FUP eller FAKTA?