Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 04. marts 2023 (Med Frank Gravesens billigelse, publiceres det her på siden)
På mit indlæg i Folketidende d. 27.02 fik jeg bl.a. følgende reaktion: ”Fint at have en holdning til at alt er noget skidt”.
Jeg synes bestemt ikke, at alt er noget skidt, jeg synes bare, at vi meget hurtigt er på vej mod noget ”skidt”. Jeg er bekymret for de meget vidtgående beslutninger, som ikke kan rulles tilbage.
Herefter fik jeg at vide, at jeg ikke havde nogle idéer i mit ”negative indlæg”.
Som udgangspunkt mener jeg godt, at man kan have en holdning til noget uden at have løsningen. Holdninger er med til at nuancere problematikker, så vi sammen måske kan finde endnu bedre løsninger. Når det er sagt, synes jeg selv, at jeg er kommet med flere tanker.
Ligesom mange andre mener jeg, at vi skal have flere unge menneske til at flytte hertil. Det, der skal tiltrække dem, er der bare ikke enighed om. Skal vi have familier – der er ved at etablere sig – til at flytte til vores landsdel, skal det ske som større grupper, en bevægelse. Vi skal kunne give dem følelsen af, at de er med til at skabe noget nyt og vigtigt. Noget i stil med den Øko-landsby, der i sin tid var tænkt uden for Horslunde, det vil ret sikkert kunne tiltrække nye borgere. Vi skal have skabt en pionerånd, hvor vi sælger os på alle vores fantastiske ressourcer: det nære, naturen, trygheden ved ”Small is beautiful”, vores grønne profil, porten til Europa m.m.
Derfor er det så vigtigt, at vi ikke får ødelagt for meget i misforstået handlekraft og iver efter at tage svære beslutninger. Man behøver ikke at opfinde ”svære beslutninger”, da svære beslutninger ikke pr. automatik gør en til statsmand; til en Churchill.
Til sidst fik jeg at vide, at jeg nok ikke tænkte i økonomi, for det gjorde dem med min politiske holdning ikke.
Til det må jeg svare, at jeg er helt med på, at der kun er de penge, der er. Ethvert tilvalg er et fravalg af noget andet, men derfor er det endnu vigtigere, at der kommer holdninger frem. Det er et spørgsmål om prioriteringer. De rigtige prioriteringer.
Umiddelbart kunne det virke som om, planen med nedlukningen af skoler er en bevidst strategi hen imod det mål kun at have to skoler i kommunen. En i Maribo og en i Nakskov. Hvis det er tilfældet, så sig det højt, så vi kan vænne os til tanken og vurdere, om det er det, vi ønsker.
I forhold til at nedlukningen skulle give de helt store besparelser, så tænker jeg, at det er et meget komplekst regnestykke. Hvad koster nedrivningen? Jeg har selv noget, jeg gerne vil have revet ned, og det koster ”spidsen af en jetjager”. Hvad koster transporten? Hvad vil det koste at skulle tage imod eleverne på de respektive skoler? Der er en større gruppe inkluderede elever, som skal flyttes, hvordan ser det regnestykke ud?
Det ovenstående skal holdes op imod udgiften ved at videreføre nedskalerede skoler. I Horslundes tilfælde er bygningsmassen allerede klar. Så umiddelbart kunne det tyde på, at besparelsen – hvis nogen – måske ikke bliver særlig stor. Sammenholder man det med omkostningerne på det menneskelige plan, ligner det en ommer.
Jeg er med på, at I – byrådsmedlemmerne – er lægfolk, for hvem det hele må være meget overvældende, men I er gået ind i politik for at gøre en forskel, I er kommet med drømme, håb og visioner. Det kan ikke være tilfredsstillende nærmest apatisk at rette ind og marchere mod afgrunden som lemminger. Hold fast I jeres drømme, håb og ikke mindst løfter. Selvfølgelig findes der en anden vej end den nedadgående dødsspiral. Stil spørgsmål, bed om flere modeller og flere valgmuligheder.
Regeringen har lige – set med deres øjnene – vist handlekraft og mod omkring Store Bededag. Set fra en stor del af befolkningens side ligner det mere ”dumstædighed”. Det samme skulle helst ikke være tilfældet med byrådet. Det aftvinger ikke respekt, når man holder fast på trods af argumenternes stilling, det virker bare som magtarrogance og nåh ja… dumstædighed.
Frank Gravesen, helt sikkert rød og sandsynligvis byrådskandidat igen i 2025
