Læserbrev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 21. februar 2023 (Med Frank Gravesens billigelse, publiceres det her på siden)
Sidder her fredeligt og læser i Jyllands-Posten (JP) 14. februar en udtalelse fra det nyeste medlem af A-blokken i byrådet. Han er i sin egenskab af næstformand i Børne- og skoleudvalget blevet spurgt til Lolland Kommunes håndtering af Faderhus-sagen. Det drejer sig – ifølge JP – om børn og unge, som har været udsat for vold og omsorgssvigt. Faderhuset fraflyttede ifølge JP kommunen mellem 2016 og 2018.
Næstformanden, der ellers før partiskiftet har været kendt for at være tydelig, vil ikke kommentere på det, og han begrunder det – ifølge JP – med følgende udtalelse: ”Vi er enige om, at vi ikke skal have forskellige historier ud”. Jyllands-Posten har ikke kunne få svar på, hvem ”Vi” er.
Ovenstående tænker jeg ikke behøver ekstra kommentarer. Lolland Kommune er ved at blive meget professionel, men desværre på de knap så attraktive parametre. Alt bliver lillagråt grumset og tåget. For en udenforstående virker det nærmest som om, borgeren og sandheden er blevet fjenden. Et flertal i byrådet lukker sig om sig selv, og der bliver rullet øjne af dem, der ikke samtykker. Vi borgere er blot besværligheder og irriterende forhindringer, som man skal beskytte sig imod, forsøge at manipulere eller direkte ignorere for at nå mål, som hyppigt strider imod sund fornuft.
Jeg siger ikke, at det er sandheden, jeg siger bare, at sådan kan det godt se ud udefra.
Et byrådsmedlem fra A-blokken, stolt Horslundesøn og lillebror til en markant regionrådspolitikker, stemte i Børne- og skoleudvalget nej til, at skolelukningerne skulle i høring. På det efterfølgende byrådsmøde havde han skiftet mening og stemte for høringen. Årsagen til skiftet kan man finde et bud på i Folketidende fra sidste uge, hvor han forklarer sig.
Han siger: ”Jeg synes, at når noget skal i høring, så er det en demokratisk proces, og jeg går ind for et demokrati. Derfor synes jeg, at det skal i høring”. Med lidt forskellig ordlyd var det det samme budskab, der kom fra flere andre byrådsmedlemmer på byrådsmødet i Horslunde.
Her må jeg sige, at selvom min mening nok ikke betyder det store, så er jeg uenig. At sende forslaget i høring er at anerkende processen. Planen skulle være taget af bordet. Det kan godt være, at resultatet ville blive det samme, men det havde klædt demokratiet.
Der mangler i den grad kommunikation, åbenhed og dialog tidligt og før vidtgående beslutninger ligger fast. Beslutninger, der griber voldsomt ind i et stort antal borgeres liv, både børn, unge og voksnes. Beslutninger, der kommer til at ændre Lolland for altid.
Beslutninger, der vil lægge ø- og landsbysamfund øde. Beslutninger, der mere eller mindre vil stoppe en potentiel tilflytning af børnefamilier. Folk flytter ikke med deres børn til Lolland for at bo i byerne, dem kan man finde over hele landet, næsten lige så gode og med endnu flere tilbud. Folk flytter herned for at få adgang til skov, strand og vand. Folk vil på landet, men der skal være skoler, foreninger og mulighed for fritidsaktiviteter.
Det er ingen skam at blive klogere, det er ingen skam at lytte. Jeg er sikker på, at man godt kan lede en kommune, selvom man lytter til borgerne. Involvér de involverede.
Nej til afvikling af ø- og landsbysamfund.
Frank Gravesen, helt sikkert rød og sandsynligvis byrådskandidat igen i 2025
