Hvorfor er argumenterne, der er gyldige det ene sted, ikke gyldige det andet sted?

Jeg er lærer ude i Horslunde, men her skriver jeg som privatperson, menneske, far til seks og skatteyder i Lolland Kommune.

I Folketidende lørdag den 14. januar 2023 kunne jeg med glæde læse, at Social- og arbejdsmarkedsudvalget har indstillet til, at Lolland Kommune udfører en såkaldt nødreparation af STU i Hunsebys facader – en udgift på 2.5 millioner. Den samme type reparation som i Horslunde koster 4.9 millioner kroner inklusiv hallen, hvilket vel giver nogenlunde samme udgift til skolen i Horslunde som STU i Hunseby?

Det var godt nok mærkeligt, tænkte jeg… Der kan findes penge til STU i Hunseby, men der kan ikke findes penge til Horslunde? Samme tanke havde journalisten, så hun spurgte selvfølgelig formand for udvalget, Vibeke Grave, hvordan det kunne være, der kan findes penge til STU i Hunseby og ikke til Horslunde & Holeby?

Og jvf. udvalgsformanden så er der en helt særlig grund, kunne jeg læse i avisen… Gudskelov tænkte jeg, så handler de da ikke helt i blinde. Der er faktisk gode, både faglige og saglige, grunde bag de beslutninger, vores politikere træffer, dejligt!

Vibeke siger nemlig: ”Det er meget væsentligt at pointere, at denne bygning ikke huser en almindelig folkeskole. Denne gruppe unge kan vi ikke bare lige flytte ind på en anden skole. Vi har nogen, der nærmest kun kan klare at modtage eneundervisning.”

Her er jeg enig med udvalgsformanden, det er rigtigt, det hun siger, det er også vedkommende, og jeg vil også gerne være med til at tillægge dette argument noget tyngdeEt godt fagligt og sagligt argument som jeg ser det.

Det argument gælder vel også, når vi taler om Horslunde Landsbyordning? Der har vi nogle af Lolland Kommunes mest sårbare unge mennesker gående. De er godt nok ikke færdige med folkeskolen endnu (autismetilbuddet, udeskolen, enkelt integrerede elever og elever fra kommunens skoledistrikt med det højeste socioøkonomiske indeks)… men hvis nu det var udvalgsformanden for Børne- og skoleudvalget, der sagde det samme, som Vibeke Grave siger ovenover, så ville det faktisk også både være rigtigt, det ville være vedkommende, og det ville også være vægtigt! Men det gør han ikke. Han understreger i stedet at: ”samtlige elever kan rummes i de øvrige skole…”

Helt ærligt… Hvis Vibekes argumentet er et gyldigt argument for en nødrenovering af STU i Hunseby, så må dette argument altså også være gyldigt i Horslunde… Eller? Og specielt set i lyset af, at dokumenter fra 12-12 seminariet peger på, at der skal rykkes rundt endnu engang jvf. udvalgets 10årsplaner, både på specialområdet og alm. området…

Vibeke argumenterer, i lørdagens folketidende, også for, at de andre mulige løsninger, udvalget så ind i, var væsentligt dyrere. Jeg er da glad for, de passer på dine og mine, altså vores, penge… Men hov, hvis det koster 4.9 millioner kroner at nødrenovere i Horslunde inkl. Hallen (skolen måske halvdelen?), så er den løsning jo også billigere end at ”rumme” elever på kommunens øvrige skoler? Børne- og skoleudvalget skriver i referatet fra mødet den 11. januar 2023: ”men der kan blive følgeomkostninger forbundet med at skabe plads til eleverne på andre skoler.” De følgeomkostninger har administrationen tidligere anslået til at være ca. 10 millioner kroner jvf. anlægskatalog budget 2023 – 2025, altså mere end fire gange så meget som sikringen af Horslunde Landsbyordnings skole! Jajaja… Jeg ved godt, de skriver, at skolerne i Nakskov kan forblive selvstændige, frem til den nye ”storskole” står klar i Nakskov, men mon ikke udgifterne nærmer sig de 10 millioner? Og så skal vi også lige huske udgifterne til at flytte rundt på specialskolen igen igen, det var ikke billigt sidste gang!

Men Karsten, vi ved jo ikke om denne ”Nødrenovering” kan holde i 10 år… Altså i dagens udgave af Folketidende kalder udvalgsformand, Vibeke Grave, det nu for en permanent nødreparation, så jeg tænker også, det kan holde meget mere end 10 år? Ellers ville det vel ikke kunne kaldes permanent? Så selvom ”permanent” og ”nød” som samlet præfiks til renovering lyder lidt mærkeligt, så må vi vel tage det for gode varer? Hun siger: ”Det her regnes ikke for en midlertidig løsning længere… Så det er vores indstilling, at der sker en reparation, og det forventer vi, at byrådet bakker op om. Alt andet vil være dyrere, slår udvalgsformanden fast.” Folketidende runder Vibekes udsagn af med: ”Selv om det kaldes en “nødreparation” er der lagt op til, at løsningen bliver permanent.”

Det er samme løsning, som er forslået i Horslunde, til nogenlunde samme pris, med en elevgruppe der er fuldstændig lige så sårbare som på STU. En elevgruppe, der for kort tid siden, blev flyttet fra Maribo til Horslunde… En flytning, der i folketidende den 11. marts beskrives som: ”det er også en stor sejr for i hvert fald ét af trækkene i den ellers stærkt kritiserede Specialskolen Lolland.” Hvorfor ødelægge noget der virker? Hvorfor flytte, blot for at flytte?

Hvorfor er argumenterne, der er gyldige det ene sted, ikke gyldige det andet sted? Hvorfor ikke nødrenovere i Horslunde, spare nogle penge, lade en af de få succeser i specialundervisningsstrategien vokse sig endnu større og vente på, at fremtiden i dag, bliver nutid? Og vi så kan have styr på 10årsplanerne, med en ordentlig og demokratisk inddragelse af relevante interessenter?

Jeg er helt på linje med vores tidligere Borgmester, Stig Vestergaard, der i et læserbrev den 10. januar i Folketidende under overskriften: ”Det drejer sig om mennesker og ikke mursten” skiver: ”Det er en demokratisk katastrofe, hvis byrådet beslutter at lukke skole og hal, og det er stik imod de politiske løfter inden valget og de smukke ord om ro på børne- og skoleområdet og tiltrækning af nye borgere – og rigtig gerne på landet.

Det er altså mennesker, vi taler om, ikke mursten!

Jeg møder op til Byrådsmødet den 24. januar klokken 18:00 I Ravnsborghallen og viser, at jeg synes NOK er NOK.

Karsten Sandau (Privatperson)

Læserbrev trykt i folketidende den 17. januar 2023