Kringsat af fjender

Den bedste måde at løse en konflikt på er oplysning og viden… Vi løser ikke en konflikt ved at konflikte… Først når vi erkender, vi selv er en del af problemet, kan vi være en del af løsningen! Det gælder begge veje… Det er derfor, åbenhed og dialog er vejen frem!

Det kræver mod, det kræver megen mod og selv i en situation, hvor vi er omgivet udelukkende af folk, der siger det modsatte, skal vi fortsætte med at være tro mod det, vi tror på… Ikke flygte, ikke give op, men fortsætte! Selv når vi bliver fanget i magtesløshedens klamme net, skal vi fortsætte vores kamp…

Nemlig kampen for det vi tror på, kampen for alle mennesker, og her er vores styrke at tro på, at alle mennesker har værdi… også dem der står på den anden side af konfliktens kløft! Uanset hvordan de opfører sig, så tror vi på, at de har værdi! Det skal være vores styrke… og det er den styrke, der kan bygge bro… En bro man kan gå over i begge retninger!

Nu har bestyrelserne forsøgt at invitere politikerne til møde på borgernes side af ”kløften.” Det er de ikke lykkedes med. Politikerne har ikke krydset broen…

Nu krydser vi broen til deres side… Det gør vi den 24. januar til byrådsmødet i Ravnsborghallen… Mød op og lad os sammen søge indflydelse… Det er sammen, vi er stærke!

NOK er NOK!

Karsten Sandau (Privatperson)

Kringsat af Fjender (Kim Larsen)