Godt nyt…. Fjenden er landet!
Men fjenden er ikke ledelsen ude på Horslunde Landsbyordning. Fjenden er ikke vores sektorchef eller vores skoledirektør. Fjenden er ikke engang vores udvalgsformand eller vores borgmester. Fjenden er nemlig slet ikke noget menneske, men et umenneskeligt system, der nådesløst prøver at gøre alt, selv det smukke liv, til noget der kan måles gennem input og output. Systemet har vi desværre ikke kunne få i tale i denne sag, derfor må vi vel opfatte dem, der administrerer systemet, som systemets vogtere? Også selvom vi ved, at de måske slet ikke er det!
Det har været nogle hårde uger! Jeg havde måske set det komme, men mere eller mindre bevidst prøvet at lukke min øjne… Her føles tomt, men det summer af liv – for mine elever er her, og der er slet ikke tomt i vores hjerter, for livet leves stadig herude!
Mit hoved føles tomt! Jeg har haft svært ved at samle mine tanker, følt et mørke og en tomhed så enorm, at mit hoved virker, som om det kunne implodere, hvis nogen rørte det!
Jeg siger ofte: ro på, hvorfor har vi så travlt… Det er rigtig nok, men lige nu så har vi travlt, for når systemet handler, så er der meget kort tid til at handle imod det. Lige nu mangler vi tid! Vi skal skynde os, men vi skal huske på, at det at skynde sig er det farligste, vi kan gøre, for når vi skynder os, får vi ikke det smukke liv med! Vi må altid huske, også når vi har travlt, at tid er liv – og livet bor i hjertet…
Vi skal skynde os, men vi må ikke tabe det væsentlige af syne… Hvad er det, vi kan her i Horslunde på Nordvestlolland? Sandsynligvis ikke noget, som andre ikke kan andre steder, men vi tager os tid til hinanden. Når jeg får følelsen af at flyve ude på skolen – så er det ikke noget, jeg har forberedt hjemmefra, så er det mine elever, forældrene, mine kollegaer, min ledelse, der får mig til at lette. Vi er afhængige af hinanden, og det er denne afhængighed, der gør os fri og uafhængige – det er den, der giver os mod!
Kan vi så vinde kampen? Lige nu er jeg fyldt med tvivl, men det er fra tvivlens aske at håbet skal vokse.
Det er ikke, fordi vores politikere er dumme eller onde. Jeg er 100% sikker på, de efter bedste evne prøver at styre det ustyrlige, men de gør det ved at lave en kompleksitetsreduktion, der gør alt til økonomi. Alt er imidlertid ikke økonomi. Der findes forhold, der ikke kan værdisættes, ikke kan gøres til input/output, men som handler om, hvilket samfund vi vil have – herunder hvordan vi laver landdistrikts udvikling.
Vi har kæmpet bravt det sidste halve år, og jeg regner med, vi fortsætter kampen for vores smukke Nordvestlolland – for vi har set, at livet ikke lever sig af sig selv, det er værd at kæmpe for…
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var berørt efter beskeden i går! Jeg har grædt! Men jeg har ikke grædt for mig selv, jeg har grædt for de børn, der går herude i Horslunde, jeg har grædt for de indbyggere, der bor herude, jeg har grædt for den del af Lolland, hvor garnet nu strammes (når du strammer garnet, kvæler du jo barnet) og når vi græder for andre, så bliver vores tårer af guld (Gudinden Freja).
Fjenden er landet!
Den bedste jul og et smukt nytår til os alle!
Karsten (Privatperson)
