Brev til byrådet 2/12-22

Kære

Præcis som vi sagde, da vi sendte dig ”Iben går i 0.0.” så sender vi dig nu, ”Anton fanger krabber i Kragenæs.” Vores venner i 3. klasse herude på Horslunde Landsbyordning har været med til at tegne alle tegningerne, der er med i bogen, er de ikke dygtige?

Tiden er bare suset forbi. En eller anden klog person har en gang sagt: ”Tiden er noget mærkeligt noget. Jeg har aldrig helt forstået, hvad den egentlig er for noget.”  Vi kan ikke huske, hvem det var, men klogt sagt det er det i hvert fald…

Vi har også lavet lidt julepynt til dig. En lille træfigur lige til at hænge på dit juletræ. Så er vi sikre på, at julen bliver bare en lille smule hyggeligere, når du og din familie kan se os hænge der og sprede julestemning, mens I danser rundt om træet.

Lige nu er vi i en tid, hvor der sker rigtig mange ting rundt omkring os. Vi hører, der er krig i Europa, det virker lidt mærkeligt, for det hele ser normalt ud der, hvor vi bor?

I julen skal vi have lov til at holde den jul, I har bestemt, vi skal holde. Vi har brug for, at I voksne tager kontrollen og siger: ”Vi holder den jul, vi har bestemt, vi skal holde, vi holder ikke den jul, som krigen i Europa eller inflationen har bestemt.” Hvis det er jer, der bestemmer det, så kan vi faktisk godt leve med ikke at få særlig store gaver, og vi kan også godt leve med ikke at få al den julemad, vi plejer at få. En leverpostejmad smager altså også rigtig godt. Bare det vi er sammen, om det julen handler om. Lad os lave verdens længste musetrappe, lad os gå i skoven og samle ting til juledekoration og få røde kinder samtidig, lav julepynt sammen med os, tag ud og besøg en god ven og giv ham/hende et kram, lav vores egne julegodter og se en julefilm sammen. Det koster ikke så meget. Lad os gøre noget godt for et andet menneske, uden at forvente noget igen. På den måde vil verden med garanti blive et bedre sted.

Nu kom vi i tanke om, hvem der havde sagt det med tiden! Det er da Kaj og Andrea, og de slutter med ”… men når melodien slutter, ja, så er der gået 2 minutter.”

Må du og din familie have en rigtig glædelig jul.

De bedste hilsner

Iben og Anton


Udgivet

i

,

af

Tags: