#Anton: ”Det bliver sagt til en voksen! Det gør det altså!”
Mit ønske med dette, måske lidt for lange indlæg, er at oplyse alle os, der sidder og tænker ”jamen han har jo ikke noget tøj på” (kejserens nye klæder) om den måde vi politisk debattere om så, for et lille lokalsamfund, indgribende politiske beslutninger som skolelukninger etc.
Først vil jeg lige skrive en smule om, hvad jeg anser som god argumentation i den politiske debat med hjælp fra Christian Kock (Professor i retorik) og så vil jeg med hjælp fra samme Christian Kock og hans bog ”De svarer ikke – Fordummende uskikke i den politiske debat”, se på hvilke uskikke vi kan få øje på, i forhold til argumenterne der er fremført i sparekataloget for budget 2023.
https://www.lolland.dk/kommunen/oekonomi-og-fakta/budgetforslag-2023-til-2026
Hvad skal vi være opmærksom på i politisk argumentation?
Noget af det vigtigste er, som jeg ser det, at være opmærksom på, at der typisk er gode argumenter både for og imod en given politisk beslutning, det er præcis derfor vi ikke bare kan konkludere at beslutningen skal tages, ligesom vi heller ikke bare kan konkludere at den ikke skal tages. Rigtige, relevante og vægtige argumenter, på begge sider af to modsatrettede beslutninger, nødvendiggør som jeg ser det, at vi bruger den demokratiske samtale, som et centralt værktøj i et oplyst demokratisk samfund. Argumentation i politik er altså ikke som i den filosofiske logik, hvor et gyldigt argument, gør at konklusionen nødvendigvis og helt automatisk følger af et sådant argument.
Hvordan kan vi så se om et argument er godt eller dårligt?
Den førnævnt professor nævner tre dimensioner af hvad der gør et godt argument: 1) Rigtigt 2) Relevant 3) Vægtigt.
Rigtigt, betyder meget simpelt, at vi kan svare ja til spørgsmålet ’passer det’. Her kunne vi f.eks. se på den måde revisorer og jurister bruger udtrykket retvisende… Tal er jo som udgangspunkt rigtige i og for sig selv, men det betyder ikke nødvendigvis at de er retvisende. Så når en revisor siger at tallene i et budget er retvisende, så mener han/hun at tallene giver et godt og troværdigt billede af forholdet. Så hvis vi f.eks. bruger tal i et argument, så skal de vise et godt og retvisende billede.
Relevant, er om det egentlig vedkommer den sag vi debatterer lige nu og hvis det ikke gør det, så hører det ingen steder hjemme i et godt politisk argument. Vi ser det ofte ved at en part i den debat, tillægger modparten skumle, skjulte motiver. Det er ganske enkelt sagen uvedkommende. For bliver et givent forlag bedre eller dårligere af, at vi tillægger modparten, skjulte motiver, næææ egentlig ikke, forslaget er nu engang sådan som det er og debatten må vise om vægten bliver lagt på den ene eller den anden side, både af dem der debatterer og dem der giver debatten opmærksomhed.
Vægtigt, handler om du synes et argument er vægtigt, og det overvejer du først, hvis argumentet forekommer både retvisende og relevant, hvis det ikke er retvisende eller relevant, kan det som sådan ikke have nogen vægt. Vægten i en politisk debat er nu engang relativ, da den er sammensat af individuelle værdier mm. Det kan f.eks. være et en lægger vægt på at det handler om bygninger, og argumenterer på den bane, mens modparten mener det handler om borgerne, og argumenterer på den bane. Begge parter kan godt fremføre rigtige og relevante argumenter, men de vil alt andet lige sætte vægten forskelligt.
Når argumenterne mødes i en debat, så tænker jeg det er vigtigt at pege på, at debattørerne i en debat, skal svarer på de argumenter der kommer fra den anden side. Men ikke alt der siges, kan siges at være et svar: 1) enten forklares hvorfor modargumentet er dårligt – ved enten at belyse det er urigtigt eller irrelevant. 2) eller også anerkendes modargumentet som værende ok, men så forklares der hvorfor man syntes det ikke er særlig vægtigt og hvorfor ens eget argument er mere vægtigt.
Nu har vi set på hvad både jeg og en af de mest vægtige indenfor retorik, Christian Koch, siger om god argumentation, nu tænker jeg det kunne være interessant at se på det sparekatalog der lige er sendt i høring (link indsat ovenfor) og se om de argumenter der bliver brugt i sparekataloget, er gode argumenter eller om de efterlader rum til forbedring.
Afgrænsning: Jeg vælger at se på de steder hvor Horslunde Landsbyordning potentielt bliver berørt direkte, f.eks. gennem en lukning (BSU10 side 41) eller den demografiske regulering (BSU23 side 47-49). Det betyder at jeg ikke ser på de steder der kunne have en indirekte påvirkning af Horslunde Landsbyordning, ligesom jeg ej heller ser på steder der ikke har noget med skolerne at gøre, men det kan du jo gøre, og se om du tænker at et givent argument er vægtigt, mindre vægtigt, relevant eller direkte urigtigt.
Hvis vi starter med en af de opmærksomheder landsbyordningsbestyrelsen i Horslunde har rejst, se Lasse Præstegaards opslag her (https://www.facebook.com/LassePraestegaard/posts/pfbid0hF3ggqitEghtcQypd1raSQCa3eezwf6uEpd6TkrHJYKDF2WEvS1PEuew1o7jMuU3l) Det er helt specifikt der hvor man i sparekataloget skriver: ” Lolland Kommune mister finansiering svarende til ca. 85.000 kr. ved befolkningstilbagegang i skolealderen, mens besparelsen på en lille skole er ca. 15.000 kr. Det betyder også, at når Lolland Kommune modtager 85.000 kr. til udgifter for en borger i skolealderen, så skal kommunen selv finde differencen til, hvad de små skoletilbud koster. Her koster f.eks. Horslunde Skole 143.000 kr. pr. elev.” Jvnf. min indledning, så siger Lasse Præstegaard at dette argument simpelthen er forkert, og han fortæller også hvorfor det er forkert. Men det bliver på intet tidspunkt til en god demokratisk samtale, da Lasse, i hvert fald hvad jeg ved af, ikke bliver mødt i forhold til hans argument. Et svar på Lasse argument kunne jo være at vise at Lasse er helt galt på den, han har simpelthen ikke forstået konceptet… Hvad betyder det så nå Lasse ikke bliver mødt med et modargument?
Christian Kock skriver i sin bog at talfnidder opstår når modparten i en argumentation, bruger tal og begreber forskelligt, uden at forklare hvordan. Jamen er det så ikke det Lasse gør? Bruger han ikke bare talfnidder til hans fordel? Nej, det gør han ikke, han forklarer hvordan han kommer frem til at tallet 143.000 ikke er brugt rigtigt. Han fortæller også hvilket tal der ville være mere rigtigt at bruge. Og tal er ofte rigtige på en eller anden måde, bare vi viser hvad de dækker over… Og lige præcis ”hvad de dækker over” giver et problem med de 143.000. Hvis vi antager at Lasse har ret og der ikke er et godt modargument til hans beregning, så er argumentet med de 143.000 der er fremført i sparekataloget et dårligt argument, der kan nemlig ikke svares ja til spørgsmålet ’er det rigtigt?’ Det for os til at tro noget forkert og vildledende, nemlig at en elev på Horslunde Landsbyordning koster 143.000. Talfnidderets ørkensand, også i sparekataloget, udelader ofte noget vigtigt og det betyder at os almindelige borgere får en opfattelse der ikke er retvisende, og kun eksperter kan se hvad der er fakta, så tak til Lasse Præstegaard for at belyse dette.
På side 48 i samme sparekataloget bruger man betegnelsen ”ikke i nedstyrtningsfare”, om den del af bygningsmassen hvor man i sparekataloget godt kan finde plads til specialskolens to skoletilbud, Autisme og udeskole, hvis politikkerne vælger at lukke Horslunde Landsbyordning. Framing er et amerikansk ord for noget som amerikanske debattører er gode til. Det handler kort fortalt om, at man med hjælp fra sproget sætter et fænomen ind i en bestemt ramme. Det kan som sådan være ganske redeligt, i en politisk debat, problemet er at det bliver uredeligt, når de ikke er retvisende, for som når en revisor ser på et regnskab og siger at tallene skal vise et retvisende billede, så skal frames også vise et retvisende billede, ellers bliver de uredelige. Bygningerne i Horslunde er ikke i nedstyrtningsfare, hvis de var det det, så ville de være lukket for adgang! Derfor er det ikke et godt politisk argument, men blot spind for at få læserne af sparekataloget til at skabe et billede af nogle bygningerne der er ved at falde fra hinanden.
Det er også framing, på den ikke redelige måde, når man i sparekataloget på side 41 siger at Horslunde Landsbyordning fortsat indvendig vil fremstå som en skole, der er bygget for mere end 50 år siden. Gulvbelægninger, lofter, lamper etc. er skiftet i nyere tid. Ligesom indvendige døre og toiletfaciliteter er opdateret til tidssvarende standarder. Så det er ikke et godt politisk argument.
Et argument jeg gerne vil anerkende som værende både rigtigt og relevant er, at det handler om bygningerne og ikke om #Anton, #Iben, #Gunnar eller #Gerda. Det er i hvert fald det jeg kan opsummere af sparekatalogets sammensætning, det handler om bygninger, regneark og klasseoptimering og det er også helt rigtigt. Jeg anerkender at argumentet er rigtigt og det er også relevant. Betyder det så, Karsten, at du syntes Horslunde Landsbyordning skal lukke? Altså når nu du siger det er rigtigt og relevant? Nej! Det gør jeg ikke. Jeg anerkender at det er et fornuftigt politisk argument, at det handler om bygningerne, altså så længe en debattør syntes at bygninger er mere vigtige end mennesker.
I et opslag den 13. juli med titlen ”Et aktivt samfund er at attraktivt samfund, og samfundet bliver smukt, af at blive brugt!” se oplaget her https://www.facebook.com/karsten.sandau/posts/pfbid0QCUeyXW4UWXALrLhJFfZADHF1MKKoZSd2LAvxRRj1Uf291GS7fDXkuLNKSX8W8kCl beskriver jeg hvorfor jeg, med mit menneskesyn, ikke mener det handler om bygningerne, fordi det handler om de mennesker der bor, lever og ånder i Horslunde og det omkringliggende samfund og Jeg gør det ved at sammenligne et samfunds opbygning, med hvordan kroppen er opbygget, ved at bruge det geometriske begreb ”fraktal”. At noget er fraktalt i deres geometriske form, betyder at der er en rangordnet gentagelse af samme form ved mindre & mindre skala. Det er selvfølgeligt forskelligt, om der strømmer blod eller plantesaft rundt i netværket, men opbygningen er det samme, nemlig at netværket forgrener sig ud i finere og finere kanaler, som transporterer det strømmende helt ud til den yderste kant. I den menneskelige krop vil det være nærliggende at se på netværket af blodårer, der helt fra den store hovedpulsåre ender ude i huden og de indre organer som små fine blodkar, kapillærer. Læs gerne indlægget, hvis du ønsker det uddybet, men det er jvf. indlæggets beskrivelse af et samfunds opbygning, at jeg bliver ved med at holde fast i, at det ikke handler om bygningerne, som rummer Horslunde Landsbyordnings skole. Det handler om, at en skole i et lokalsamfund er med til at føre, for et samfund, livsvigtige strømme ud til både foreninger, forretninger og familier. Det er derfor, jeg ikke vægter ”bygnings” argumentet særligt højt. Det handler nemlig om #Gunnar, #Gerda, #Anton, #Iben og alle andre i og omkring Horslunde. Det handler om fællesskab og fælledskab, og alle de ting vi er sammen om.
Jeg kunne godt arbejde mig igennem den retoriske opbygning af hele sparekataloget, men måske andre også er nysgerrige på, om argumentationen nu er redelig eller uredelig, så i stedet for jeg arbejder mig igennem kataloget, så kunne det være mere interessant at invitere til debat. Derfor – 1) find steder i sparekataloget hvor de argumenter der bruges for en given beslutning, er et godt og redeligt argument og 2) find steder hvor argumenterne der bruges for en given beslutning, ikke er helt fine i kanten. Husk det handler ikke om, om du er for eller imod en beslutning, det handler om argumentation og debat.
God arbejdslyst og alt det bedste det os alle!