Tak for dine gode opmærksomheder Lasse…
Positivt at Holger vil have flere fakta på bordet, så beslutninger, der træffes, gøres på et så oplyst grundlag som muligt og ikke som noget, der hastes igennem i et sparekatalog. Men lad os nu sikre os, at den data, der skal bruges til at oplyse grundlaget for beslutningen, er så kvalificeret som muligt. Vores politikere har ”kun” det beslutningsgrundlag, de får leveret af administrationen til at træffe deres beslutninger på, medmindre de selv beder om noget andet. I den forbindelse vil jeg endnu engang opfordre til, at bestyrelserne bliver inviteret med ind i processen og derved gives mulighed for at komme med vigtige input fra det borgernære niveau. Bestyrelsen i Horslunde har tidligere stillet spørgsmålstegn ved tallene i sparekataloget, ligesom 7. klasserne i Horslunde i forbindelse med matematikundervisningen er kommet med en kritisk kommentering i forhold til kvalitetsrapportens udlægning af elevtalsudviklingen. Med en åben og inddragende proces slipper vi for en debat om, hvad der er fup, og hvad der er fakta, så vi bruger ressourcerne på at træffe de rigtige beslutninger, ikke de nemmeste beslutninger, men de rigtige beslutninger!
Og nej, det her handler ikke om bygningerne. Det handler om de strømninger, der holder et lokalsamfund smukt, velplejet og i topform, og i forhold til disse strømninger spiller en folkeskole en helt central rolle, sammen med butikker, foreninger, familier etc. Derfor handler det ikke om bygningerne, men om de mennesker der lever deres helt rigtige liv i og omkring Horslunde, og hvad det betyder for dem, hvis folkeskolen forsvinder. I Lolland Kommune er det ”kun” knapt halvdelen af de ca. 40.000 indbyggere, som bor i de tre største byer Nakskov, Maribo og Rødby. Resten af Lolland Kommunes indbyggere bor ude i de små lokalsamfund, der gør Lolland Kommune til noget helt særligt. Vi skal være stolte af vores Lolland og dens særheder, ikke forsøge at gøre os til noget, vi ikke er.
Jeg tænker slutningen fra mit lidt lange opslag den 13. juli tåler en gentagelse (hele opslaget kan læses her, hvis du er nysgerrig på, hvad jeg mener med strømninger i lokalsamfundet) https://www.facebook.com/karsten.sandau/posts/pfbid0QYetweLAHZsWgfLGeidWnXsk5M5bmJqvyjFQC6cAu4spz63CnkmgEaLU4Mpmi85ql ):
Så lad os føre en positiv politik, der fordrer visioner, fremsyn og evnen til at se noget, der endnu ikke kan ses. Positiv politik handler måske ikke om at gøre det nødvendige eller det, der er muligt, men om at gøre noget, der ved første øjekast synes umuligt og unødvendigt.
Havde vi haft en folkeskole, hvis vi i 1814 kun havde truffet beslutninger ud fra, hvad der var muligt? I 1814 havde politikerne en vision og et fremsyn, der sagde, at alle danskere skulle lære at læse og skrive. Derfor besluttede man sig for at oprette folkeskolen for alle, ikke bare de riges børn eller dem der boede de rigtige steder, men for alle. Det var både dyrt og kunne synes umuligt, specielt i lyset af den statsbankerot den danske stat havde gennemført i januar 1813.
Jeg er sikker på, vores Børne- og skoleudvalg sammen med bestyrelser, både landsbyordningsbestyrelser og skolebestyrelser, i samarbejde nok skal finde løsninger, ikke nemme løsninger, men svære løsninger, der bygger på en politisk vision for, hvor vi kunne tænke os, at skolesystemet i Lolland Kommune skal hen. Her handler det ikke om at træffe de nødvendige og mulige beslutninger, men om at turde træffe de umulige og ved første øjekast unødvendige beslutninger. Præcis som beslutningen tilbage i starten af 1800tallet, om at alle danskere skal lære at læse og skrive.
Kom nu Lolland! Sammen kan vi selv! Vi skal glæde os over det gode, vi har hernede, ikke forsøge at gøre som alle andre. Vi skal ikke centralisere og bygge store skoler som i de store byer. Vi skal glæde os, fordi det er vores Lolland, ikke fordi det er perfekt eller fri for uretfærdighed, men fordi det er et vilkår for vores samfund – vi kan ikke klare os uden, for hvis vi kunne, så var vi nok flyttet videre, men sammen kan vi.