Karsten, hvorfor gør du det her? Hvorfor kæmper du for Horslunde Landsbyordning? Er du bange for, du ikke har et arbejde, hvis skolen lukker?
Til det sidste spørgsmål, kan jeg blankt svare nej! Jeg er ikke bange for, om jeg har et arbejde eller ej. Hvis jeg var det, havde jeg forholdt mig neutralt og ikke indgået aktivt i debatten.
Til det første spørgsmål. Jeg mener, at det at være menneske er kompliceret. Det at bygge et samfund er andet og mere end klasseoptimering, skolelukninger etc. Det at være lærer er ligeledes kompliceret, men dog det vigtigste af alt! Det er derfor, at både jeg og alle mine fantastiske kollegaer fortsætter. Nogle gange, når det hele bliver lidt for meget, finder jeg hjælp hos Grundtvig:
Derfor, hvad end verden siger,
og hvad verdensmagten vil,
står og falder jordens riger
dog med kærlighedens ild:
hvor den blusser, bor livsgrøden,
hvor den slukkes, hersker døden.
Jeg bevarer min drøm, jeg bliver ved med, ind i mellem, at svømme mod strømmen og jeg vil lyve om det, der skal lyves om, for at jeg kan tale sandt. Jeg vil fortsat springe op på bordet, når det er nødvendigt og jeg vil fortsat skabe ro og orden i mine elevers hoveder! Jeg vil fortsat give mine elever den viden, kunnen og omtanke, der sætter dem i stand til at undres over livet og mod til at gå ud og bygge et samfund, når den tid er! Derfor gør det mig glad og stolt, at jeg i går kunne se mange af mine elever hjælpe til ved borgermødet! De viser mod til at glædes over livet og de muligheder, dette byder dem. Det er stort… En af skolens mange opgaver er nemlig, som jeg ser det, at gøre livet nærværende og at glædes over dette… Tak til C.O.
Hvorfor jeg kæmper? Det handler i høj grad om den lille medalje, jeg har liggende ude på kontoret i Horslunde. En medalje jeg som 9 årig vandt ved Horslunde Legene i 1985. Jeg har enten direkte eller indirekte været en del af landsbyen Horslunde siden 1985, hvor jeg som en lille spinkel, fregnet, 9årig dreng spillede håndbold på plænerne bagved ved skolen. Siden har jeg som senior spillet håndbold i Ravnsborg Håndboldklub, og nu arbejder jeg på skolen. Horslunde har, som jeg ser det, et unikt foreningsliv og et netværk af frivillige, der hver evig eneste dag, gør en forskel for andre. Det vil jeg gerne være med til at værne om.
I de små samfund, hvor den lokale folkeskole er lukket, har vi set at foreningsliv, butikker etc. stille og roligt oplever en tilbagegang, for til sidst at være lukningstruet.
Indirekte handler det her om alt muligt andet end skolen. Derfor bliver jeg glad over at se den kæmpe opbakning, der var i går her i Horslunde. Vores bestyrelse, der er sammensat af frivillige kræfter, har lagt en masse energi i at få samlet byen til en uformel snak om, hvordan vi bedst muligt rykker sammen og kæmper for at bevare alt det, vi ved, er unikt her i Horslunde, og som vi er stolte af.
Jeg er ikke romantiker, hvis hesten er død, så stig af! Men ved i hvad? Jeg hørte altså hovslag i Horslunde i går.
En god landsby laver vi sammen!
Så med ønsket om en fredfyldt, lys og varm sommer til os alle.
Pax et bonum – fred og alt godt.
Karsten (Privatperson)
