En helt særlig dag

I dag har været en helt særlig dag, eller alle dage er jo på en måde unikke og helt særlige i og for sig selv, men i dag fik jeg lov til at møde nogle tidligere elever der forlod 3.real for 50 år siden her i Horslunde.

Derfor kørte jeg fra morgenstunden ud på skolen, hejste flaget, satte musik på anlægget og gik ned i Maker-space og skar lidt flere figurer til Borgermødet på onsdag.

Klokken 11:00 dukkede 8 helt igennem fantastiske mennesker op på Horslunde Landsbyordning, klar til den store guidet tur og levende fortællinger fra før og frem til nu… Jeg kan godt afslører at de på ingen måde syntes at vores skole så ud som den gjorde for 50 år siden. Den ene var kun et kid, blev der sagt, da han først gik ud tre år efter de andre, men han var kommet med de voksne på rundvisning.

Jeg havde inviteret Leif Utermøhl (Bestyrelsesformand) med til rundvisningen og snakken med de tidligere elever.

En dejlig dag, hvor der blevet flaget, lyttet til musik, skåret figurer og talt om hvordan det var at gå i skolen for 50+ år siden.

De var alle meget imponeret over den standard vores skole havde, hvor flot, pæn og velholdt… En af dem der bor på Nordsjælland og som har arbejdet med forvaltninger etc. sagde at skolen her i Horslunde, havde en væsentligt højere standard, rent vedligeholdelsesmæssigt, end han oplever noget længere nord på. Det ændrer selvfølgelig ikke på udfordringen med væggene, men det ændrer på fortællingen om at vores skole ligner en 50 år gammel skole…

Nu har jeg både hørt anekdoter fra en svunden tid, hvis bare vægge dog kunne tale og jeg har skåret figurer til malerværkstedet på onsdag til borgermødet.

Jeg er både glad og stolt over at arbejde på en skole der modtager så megen ros, når den vises frem.

Tak for endnu en fantastisk dag.


Udgivet

i

,

af

Tags: