Matematik 7. klasse – Kvalitetsrapport 20/21 – Horslunde Landsbyordning.
Vi har de mest fantastiske elever ude på Horslunde Landsbyordning.
Her er et lille eksempel på, hvordan en undervisning i matematik i 7. klasse, kan fører til at der bliver stillet spørgsmålstegn ved den måde, data i kommunens kvalitetsrapport er blevet analyseret.
Vi har i 7. klasse haft et forløb, hvor vi arbejdede med statistik og deskriptorer. Et af målene i forløbet var, at elevene skulle lære at forstå statistik og kunne forholde sig kritisk til brugen af denne.
Eleverne skulle i små grupper finde statistik på nettet at arbejde med. Nogle havde lidt svært ved at finde en statistik, de kunne bruge, og da jeg havde kvalitetsrapporten åben på min PC, da den jo er lavet for, at den skal læses, så valgte vi at se på nogle tal på side 31. Her var der lavet pindediagram af elevtalsudviklingen på alle skoler fra skoleåret 18/19 frem til skoleåret 20/21.
Vi kunne se, at der på samme side stod, at der kun var tre skoler, der har fået flere elever i denne periode. Det er Mariboskole, Søllestedskole og Specialskolen. De resterende skoler har fået færre elever jvf. kvalitetsrapporten. ”vi er da mange flere elever i Horslunde nu, end vi var for to år siden”!? Jeg svarer, at det er, fordi vi har fået to nye specialtilbud herude, det havde vi ikke tidligere. ”Men der var da også specialklasser her for to år siden”!? og så var nysgerrigheden opstået.
Det blev til, at vi satte os for at undersøge, om der reelt set har været et elevtalsfald på Horslunde Landsbyordning. For en af de ting de har lært i forløbet er, at hvis vi skal sammenligne datasæt, så bør datagrundlaget være sammenligneligt! Det betyder, at enten skal vi tælle specialklasse elever med på Horslunde Landsbyordning, både i 18/19 og i 20/21 ellers skal vi slet ikke tælle dem med.
Vi undersøgte, hvor mange specialklasseelever der gik i Horslunde tilbage i 18/19 – I en søgning på Google fandt vi frem til en Epinions undersøgelse fra januar 2019, der viste, at der gik 34 elever i decentralspecialklasse her i Horslunde. Derefter skulle vi finde ud af, hvor mange elever der gik i vores to nye specialtilbud i skoleåret 20/21. Her var vi nede og spørge på kontoret og fik besked om, at der gik ca. 60 elever i tilbuddene her i Horslunde.
Hvis vi starter med at sammenligne tallene på alle børn, der går i skole her på matriklen Horslunde Landsbyordning i 20/21 og sammenligner med alle børn tilbage i 18/19, vil det se således ud:
I skoleåret 18/19 gik der jvf. kvalitetsrapporten 167 elever her i Horslunde.
I skoleåret 20/21 gik der jvf. kvalitetsrapporten 136 elever – men så skal vi lige huske at lægge de ca. 60 elever, der går i de nye specialtilbud til! Så lander vi på at der i 20/21 gik 196 elever her i Horslunde.
Det betyder, at Horslunde også skulle være med på listen af skoler der har haft en elevtalsfremgang.
Hvis vi tager tallene fra 20/21, uden de to nye specialtilbud i Horslunde, og sammenligner med tallene fra 18/19 uden de decentrale specialklasser, vil tallene se således ud:
I skoleåret 18/19 gik der jvf. kvalitetsrapporten 167 elever her i Horslunde – Men vi skal lige huske at trække andelen af elever i de decentrale specialklasser fra! Jvf. Epinions undersøgelsen var det 34 elever i disse klasser. Det betyder, at der i 18/19 gik 133 elever her i Horslunde. I 20/21 gik der jvf. kvalitetsrapporten 136 elever her i Horslunde.
Hvilket betyder, at Horslunde Landsbyordning, også med disse tal, skulle have været med på listen af skoler, der har oplevet en elevtalsfremgang.
Så uanset om vi tager tallene med eller uden specialklasseelever, så har Horslunde Landsbyordning oplevet en stigning i elevtal. Det er altså kun, hvis vi sammenligner æbler med bananer, at tallene bliver, som de ser ud i kvalitetsrapporten… Hvor er det fantastisk at have nogle kvikke og nysgerrige elever.
Data og statistik er nu noget mærkelig noget, hvilket mine elever i 7. klasse godt kunne gennemskue og forholde sig kritisk til. Data er nemlig ikke viden, men har potentiale til at blive til viden, det er bare ikke altid at det lykkedes at gøre data til valid viden… Måske eleverne på de andre skoler, skulle prøve at hjælpe med, at validere den ”viden” der er om deres skole og elevtalsudviklingen i kvalitetsrapporten? Og måske skulle de fremtidige kvalitetsrapporter, inddrage kommunens 7. klasser i processen med at gøre data til viden? Måske… kun måske… ville det så, set fra elevernes perspektiv, blive en kvalitetsrapport med kvalitet?
Hvor er det fantastisk at være lærer i denne forunderlige og foranderlige verden…
En masse smil sendes, med ønsket om en smuk aften til alle.