Julegaver 2021

Så er dette års julegaver til de kommende skolestartere i og omkring Horslunde pakket og klar til at blive sendt med Julemanden eller Postnord, alt efter hvem vi kommer i kontakt med først.

I vores skoledistrikt, Horslunde Landsbyordning, er der 29 helt igennem fantastiske børn, der skal starte i skole til april 2022. Det er ikke alle, der vælger vores lille landsbyskole, men alle, uanset skolevalg, skal selvfølgelig have denne lille julegave.

I pakken er der følgende: en pakke farveblyanter, to blyanter, et viskelæder, en blyantspidser og et eksemplar af bogen ”Anton starter i førskolegruppe i børnehaven”.

Bogen er første bog i en serie af små børnebøger, der hver især afspejler, hvad vores børn er optaget af og hvad der fylder i deres verden. F.eks. i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole, når man skal til gymnastik, og når man skal til svømning med SFOen.

Pakkerne sendes afsted med ønsket om en smuk jul til alle


Udgivet

i

af